169 / 722
Bopladsfund fra Stenalderen paa Frederiksholm
huggede og 12 symmetrisk kanthuggede (Fig. 4, 5).
9 af de fladehuggede og 1 af de kanthuggede er ret
smalle af Form og adskiller sig fra den sædvanlige
Type af disse Økser (Fig. 4, 6). Desuden er der 19
usymmetriske og 34 atypiske. De fladehuggede er saa-
ledes langt talrigere end de kanthuggede og de usym
metriske. Endvidere findes 5 Skivemejsler.
Der er kun 12 Spidsøkser, der fordeler sig med hen
holdsvis 10 Kærnespidsøkser og 2 Skivespidsøkser.
Udover de ovenfor omtalte Redskabstyper, der er
velkendt Ertebølleinventar saavel i Jylland som paa
Øerne, er der fundet 2 større Flintspaan af Form som
et bredt Spydblad. Ved Skaftenden er de forsynet med
2 Fastbindingshak, og langs den ene Kant findes Re
touche. Om deres Anvendelse ved vi intet bestemt,
men maaske har det været en Slags skæftet Kniv
(Fig. 4, 4).
Vi gaar derefter over til Økser af andet Materiale
end Flint. Fra K. Rørdams Udgravning paa Frederiks
holm er paa Museet bevaret et Fragment af en Lim-
hamnøkse, en Art sleben Økse, der viser tydelige
Spor af, at man har anvendt den for Flinten saa spe
cielle Slagteknik ved Tildannelsen. Øksen har sit Navn
efter Ropladsen Limhamn i Skaane. Ved Udgravnin
gen i 1944 er det samlede Bopladsfund nu blevet be
riget med 2 Økser af samme Type. Begge er kende
tegnet ved den slanke Form, og paa begge Økser ses
tydeligt Mærker efter den anvendte Knuseteknik for
uden Slibningen. I Henhold til Beckers Undersøgel
ser af denne Øksetypes Udbredelse i Danmark findes
den kun Øst for Storebælt som en af Ertebøllekultu
rens typiske Former og er et Bevis for svensk Indfly
delse paa denne Kultur (Fig. 4, 9).
Til samme Gruppe af Økser hører 2 Trindøkser af
Grønsten. Øksetypen er velkendt fra Ertebøllekultu-