170 / 722
156
Knud A. Larsen
rens Bopladser, saavel de ældre som de yngre, og kan
derfor ikke tillægges kronologisk Betydning (Fig.
4, 8),
Af Slagsten er der fundet 7 Stk., deraf 2 af anden
Stenart end Flint. I 11 Tilfælde viser Knusemærker
paa Knuder af Flint, at de som omtalt ogsaa er an
vendt som Slagsten.
Hermed er Ertebøllebopladsens Inventar af Sten
redskaber gennemgaaet.
Spredt om i Laget fandtes desuden 29 Lerkarskaar,
alle ganske smaa Brudstykker. Selv om der kun fore
findes 2 Bandskaar, og de karakteristiske spidse Bun
de, der er typiske for Ertebøllekulturens Lerkar, fu ld
stændig mangler, kan der ikke være Tvivl om, at de 29
Skaar er Fragmenter af Karformer fra Ertebøllekul-
turen. De er forarbejdede af en grov og stærkt grus-
holdig Masse, der viser Tegn paa daarlig Brænding,
tekniske Enkeltheder, der i Forbindelse med, at Skaa-
rene er af meget tykvæggede Kar, ogsaa er kendeteg
nende for saa at sige al Ertebøllekeramik. 18 af de 29
Skaar blev fundet samlet i en Klump og er sandsyn
ligvis Fragmenter af samme Kar. Ingen af Skaarene
er ornamenterede.
Ved Undersøgelsen fandtes der mange Bester af
Baal som en Bekræftelse paa, at Stedet har været an
vendt som Boplads. Flere Steder var Kulturlaget far
vet mørkt af Kulpartikler, ofte laa der smaa Bester af
Trækul mellem Stenene, og mange Flintstumper var
stærkt paavirket af Ild. Baade ved Børdams Udgrav
ninger og ved Udgravningen i 1944 er der flere Ste
der fundet grubeformede Huller ned i Moræneleret
fyldt med røgsværtet Jord. I et enkelt Tilfæ lde fand
tes ogsaa ildskørnet Flint og en ildskørnet Økse i en
saadan Grube. Disse Gruber har sikkert været an
vendt som Kogehuller. Af Ildsteder over Jorden lyk