176 / 722
162
Knud A. Larsen
alle Ertebøllekulturens Redskaber som tidligere
nævnt fremtræder med den hvide eller blaalighvide
Farve, der er Bevis for, at de gennem længere Tid
har været i Havvand, hvorved Flintens Overflade er
blevet omdannet, medens Dolktidens Redskaber med
en enkelt Undtagelse har bevaret F lintens naturlige
Farver, og saaledes først kan være aflej ret, efter at
et beskyttende Lag Muld er blevet dannet paa Øen.
T il Forstaaelse af dette er det nødvendigt at se
ganske kort paa den Nyplacering af Ertebøllekultu-
ren, der er sket inden for de sidste 10 Aar. Ud fra
den Opfattelse, at Litorinahavet var blevet dannet
ved en enkelt jævn og ubrudt Havstigning, der tog
sin Begyndelse ca. 5000 f.v.T. og naaede sit Maksimum
ca. 4500 f.v.T., placeredes tidligere Ertebøllekulturen
i Tidsintervallet mellem Maglemosekulturen og Bon
dekulturen i yngre Stenalder.3
Ud fra geologiske og naturhistoriske Studier synes
det nu sandsynligst, at Havstigningen er foregaaet i
flere Etaper, afbrudt af Stilstandsperioder.4 I Søborg
Sø og paa Amager kan saaledes 4 Havstigninger paa
vises, paa Samsø har 3 Stigningstrin kunnet konstate
res. Medens tidligere Havstigningens Maksimum blev
fastlagt til ca. 4500 f.v.T., lægges nu den yngste og
maaske største Stigning til Slutningen af det 3. Aar-
3) S. Miiller: A ffaldsdynger fra Stenalderen i Danmark.
4) J. Troels Sm ith: Acta Archæologica VIII, S. 278. — J. Troels
Sm ith: Medd. Dansk geol. Forening 9, 1939. — J. Troels Sm ith:
Ordrup Næs. — J. Troels Sm ith: Medd. Dansk geol. Forening 9,
1937. — J. Troels Sm ith: Naturhistorisk Tidende 1937. — C. J.
Becker: Aarbog for Nordisk Oldkyndighed 1939, S. 199. — Otto
Rydbeck: Stenålderhavets nivåforåndringar och Nordens åldste be
byggelse, 1928. — I. Iversen: Medd. Dansk geol. Forening 9, 1937,
S. 223 ff. — K. Jessen: Medd. Dansk geol. Forening 9, 1937. —
Therkel Mathiassen: Dyrholmen, 1942.