HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Bopladsfund fra Stenalderen paa Frederiksholm

clen sam lede Vurdering af Bopladsfundets hele Ka

rakter. Ud fra dette nye Kriterium til Adskillelse af

Sagerne i henholdsvis Ertebølle- og Dolktidssager kan

Dolktidens Inventar forøges med 3 Spaanskrabere, 1

Flækkekniv, 1 Kærnemejsel og 1 Tværpil med lige

Æg (Type 1 a).

Den ene af Spaanskraberne er interessant ved, at

Skrabeæggen er det eneste Sted paa Redskabet, der

fremtræder upaavirket af kalkholdigt Vand med

Flintens oprindelige mørke Farver. Det er derfor

sandsynligt at antage, at en Flintspaan, bortkastet i

Ertebølleperioden som ubrugelig, har fundet Anven

delse i Dolktid efter lettere Tildannelse.

Udover Stenredskaberne er der fundet 1 Lerkar-

skaar, hvis fine Forarbejdning og ringe Tykkelse vi

ser, at det sandsynligvis maa være fra Dolktid.

Det mest karakteristiske Træk ved Bopladsaflejrin

gen er, som Gennemgangen af Redskabsforraadet vi

ser, at den tilhører to Kulturer inden for den danske

Stenalder, Ertebøllekulturen og Bondekulturen, som

den ytrer sig i yngre Jættestuetid og Dolktid.

Bopladslagets ringe Tykkelse kunde friste til den

Antagelse, at begge Kulturers Redskaber var aflej ret

samtidigt, og Fundet vilde saaledes være en Bekræf

telse paa, at en prim itiv Jæger- og Fiskerbefolkning

som Bærere af Ertebøllekulturen havde levet sideord

net med en Bondebefolkning helt op i Dolktid. Men

i Betragtning af, at Flertallet af Ertebøllesagerne blev

fundet nede i Stenlagets Overflade, medens Dolk

tidens Redskaber fandtes i Mulden derover, og det

kun i faa T ilfæ lde var omvendt, maa denne Slutning

anses for uholdbar, da Forstyrrelser i et saa ringe

Kulturlag let kan være frembragt. At der saaledes

sandsynligvis kan konstateres to Bopladsaflejringer

uafhængige af hinanden, bekræftes endvidere af, at