![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0179.jpg)
Bopladsfund fra Stenalderen paa Frederiksholm
165
fleste Redskabstyper og deres indbyrdes Fordeling
giver Fundet en meget sen Placering.7
Af stor Betydning for Tidsfæsteisen af Fundet i
Forhold til Bondekulturen er 2 tyndnakkede slebne
Økser og en lille Spaankniv, som ikke tidligere er om
talt. Spaankniven er tildannet af et Fragment af en
sleben, tyndnakket Økse fra ældre Dyssetid. Da baade
Kniven og de to tyndnakkede Økser i Lighed med de
øvrige Redskaber fra Ertebøllebopladsen er stærkt
paavirket af Kalk, er det rimeligt at antage, at de er
samtidige med Ertebøllesagerne. Ud fra dette kan vi
saa placere Bopladsen til ældre Dyssetid i Tidsrum
met 2500—2300 f.v.T.
Ogsaa Fundets nuværende Beliggenhed over Havet
giver os visse Holdepunkter for en Datering. Frede-
riksholms nære Beliggenhed i Forhold til Amager gi
ver os Ret til den Formodning, at det omtalte Litori-
nahavs forskellige Stigninger maa have ytret sig ens
artet begge Steder. Vi kan derfor foretage en Sam
menligning m ellem Frederiksholm og en Del Boplad
ser fra Amager, som efter deres nuværende Højde
over Havet fordeler sig paa 4 forskellige Niveauer.
Det er tidligere berørt, at den laveste Grænse for Be
boelse ved Stranden maa være det Sted, hvor Havet
ved Højvande kunde trænge op. Høj vandsmærket er
ved Frederiksholm nu beliggende 2,52 m over Havets
Overflade. Paa Amager finder vi ved Øvre Raagaard
og St. Magleby Bopladsaflejringer, der grupperer sig
om Høj vandsmærket ved 2,50 m og ligger paa det
saakaldte N iveau III. Da der ogsaa, som tidligere om
7) Fundet maa placeres i Periode III sam tidig med Pladserne
paa Niveau III paa Amager og den ældre Del af Brabrand, hvor
Skiveøkserne af det sam lede Øksemateriale udgør henholdsvis 65 %
og 75 %.