310 / 722
2 9 6
Steffen Linvald
i vårt moderna pulserande liv“ og ikke en Museums
genstand. I Virkeligheden var det — ligesom i Nyhavn
— to Problemer, der skulde løses: et socialt og et kul
turhistorisk — paa een Gang og som eet Problem.
Da den tidligere Undersøgelse ikke var tilstrække
lig grundig udført, paabegyndte S :t Erik en systema
tisk Opmaaling og Fotografering af de enkelte Ejen
domme, Arkivmaterialet blev gennemgaaet, og der
blev fremskaffet Oplysninger om Huslejens Størrelse,
Boligernes Karakter og den Tid, de forskellige Lejere
havde beboet dem. „Husplan borde fogas till husplan
och kvarter till kvarter“, (d.v.s. Karré til Karré) —
siger Selling i en Artikel i S:t Eriks Årsbok 1935 —
„så att man finge en exakt och klar bild av de såregna
forhållandena i Gamla sta’n: gyttret av byggnader,
som icke respektera lagstadgade tomtgrånser, obefint-
liga brandmurar, tomter av de mest underliga former,
ibland slingrande sig omkring varandra som maskar
i en burk. Med en sådan uppmåtning som underlag
skulle man kunna dra både effektiva och hånsyns-
fulla saneringslinjer, verkstålla ekonomiska kalkyler
och kulturhistoriska undersokningar, kort sagt få en
uppfattning om, vad en sanering av den nuvarande
bebyggelsen skulle innebåra“.
Allerede 1934 var dette Program blevet gennemført
for syv Kvarterers d.v.s. Huskarreers Vedkommende,
og samme Aar havde S:t Erik foretaget en Prøvesane
ring. I en ældre Ejendom i Gamla sta’n blev Lejlig
hederne i Forhuset ombygget og moderniseret, Bag
huset nedrevet og Pladsen udlagt som Gaard. Da det
er en af Saneringens fornemste Opgaver at bevare Ga
dens Karakter og Husenes Udseende, berørtes selve
Facaden ikke af Ombygningen.
Skønt Sanering ikke er nogen økonomisk Fordel,
bar Stockholms Bystyre og mange private Husejere