![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0312.jpg)
delse, for saa vidt de har historisk Interesse. Ligeledes
kan der ikke foretages nogen Ændringer i det be-
staaende Gadenet eller anlægges nye Veje i Forbin
delse med en ældre Bebyggelse, uden at Stadsanti-
kvarien bliver raadspurgt. Heller ikke kan en Bygning
eller en Karré blive erklæret for et Kulturreservat,
d.v.s. fredet, uden hans Billigelse, men det kan heller
ikke ske mod Ejerens Ønske, med mindre en Expro-
priation finder Sted. De fleste Kulturreservater tilhø
rer derfor Kommunen. Derimod er det Biksantikvaria
tet og Byggnadsstyrelsen, der afgør historiske Mo
numenters Skæbne, og de Bygningers, som Staten
ejer. For at give et Kulturreservat, der bestaar af flere
Bygninger, et ensartet Præg, flyttes undertiden en
kelte Huse, medens andre opmagasineres til senere
Brug. Et Kulturreservat kan bestaa af en eller flere
Bygninger. Det er ikke noget Museum, da Husene er
beboet, men det er et Vidnesbyrd om tidligere Tiders
Byggeskik.
Ligesom det til en vis Grad er Tilfældet i Køben
havns Bymuseum, faar Stadsmuseet i Forvejen Un
derretning om de Nedrivninger, der skal finde Sted.
Da det baade har et tilstrækkeligt stort Personale og
tilstrækkelige Midler, er det i Stand til at lade hver
enkelt Ejendom opmaale og fotografere, uanset om
den har nogen kunstnerisk eller kulturhistorisk Værdi
eller blot er et Minde om tidligere Slægters Boligfor
hold.
I de Ejendomme, der tilhører Kommunen, har Mu
seet Bet til at udtage de Bygningsdele, der har Inter
esse, men ved private Nedbrydninger sker det lige
som i København efter Aftale med Ejeren. Disse Byg
ningsdele benyttes senere til Restaurering af ældre
Ej endomme.
Foruden Stadsmuseet og Samfundet S:t Erik har
2 9 8
Steffen Linvald