Previous Page  318 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 318 / 722 Next Page
Page Background

304

Smaastykker

København (iflg. Vejviseren) husede o. 1828 — og

ærgrede mig rigtig godt over mit Fejlgreb, da jeg

nogle Aar senere var blevet mere erfaren i den Slags

Detektivarbejde og nu var blevet ganske klar over,

baade, at jeg havde taget fejl og over, hvad den rette

Madam Koefoed hed, samt over saa godt som hele hendes lille Livshistorie. Jeg syntes dog ikke om at ulejlige Offentligheden med min Bedreviden, bl. a. fordi

jeg heller ikke rigtig vidste, hvor det skulde ske —

det er derfor meget godt, at Hr. Kaiser har taget sig

paa at gøre det og i det hele gøre saa godt Rede for

Madam Koefoed. Men da der dog er et og andet at tilføje og rette i hans Redegørelse, har jeg været glad

ved at faa Lov til paa dette Sted at give de supplerende Oplysninger om Dorthea Koefoed, jeg længe har

ligget inde med.

Hr. Kaiser kender bl. a. ikke hendes Herkomst og

Fødsel og mener, at hun maaske stammer fra Bornholm.

Dorothea Thuessen

(saaledes i Kirkebogen) var

imidlertid en Sønderjyde, født 6.12.1788 i Aabenraa

som Datter af Skipper Hans Thuesen og Hustru Inge-

burg født Paulsen5. Hendes Forældre boede i Februar

1803 i Gildegade og havde hos sig foruden Konens

gamle Moder to yngre Børn paa hhv. 10 og 5 Aar; Faderen var da 45 og Moderen, som havde været gift engang før, 51 Aar. Dorothea og en tre Aar ældre Broder levede ikke i Hjemmet, men opholdt sig som

Plejebørn i samme By, ved Sønderport, hos den 50-

aarige Grynmøller Christian Matzen og hans tre Aar

yngre Hustru Cicilia født Paulsen, vel en Søster til

Plejebørnenes Mor; Møllerfamilien, der selv ikke

havde Børn, synes at have siddet godt i det; den havde

to Svende, en Karl og to Piger6. Om Dorotheas Skæbne

i det følgende 10-Aar vides intet, men skulde det have

Interesse, vil der vist, foruden Oplysning f. Eks. om

hendes Konfirmation, kunne fremdrages adskilligt om

hendes fædrene og mødrene Slægt, hendes Faddere

og andet i det sønderjyske Landsarkiv. Maaske ogsaa

om, hvornaar hun er havnet i København, sagtens som

Tjenestepige, muligt hos Carl Baggers Farmor, der

ofte skiftede Piger, snarere dog hos hans Formynder

og Farmorens juridiske Raadgiver, Højesteretsasses