324 / 722
3 1 0
Smaastykker
litistyrkens sælsomme Evoleringer. Styrken, der mødte
til Eksercits, bestod som Regel af et Par Hundrede
Mand, og Øvelserne lededes af Politiinspektør Th. Petersen, der i sine unge Dage havde været Dragon-
løjtnant.
Under normale Forhold havde hver Mand i Styrken
Krav paa en Fridag hver anden Maaned, dog kun til
Dagtjeneste. De menige Politibetjente kunde faa fem
Dages Ferie en Gang aarlig, dog kun saafremt Ansøgningen om Ferie lød paa Rejse udenfor Jurisdiktionen
i et Familieanliggende. At denne Restemmelse blev
strengt overholdt, skal jeg belyse med et Par Eksempler: E,n Inspektionsbetjent ansøgte Politidirektøren
0111
tre Dages Ferie i Anledning af sit 25 Aars Jubilæum.
Han motiverede sit Andragende med, at han i de forløbne 25 Aar ikke havde haft en eneste Feriedag. Ansøgningen kom tilbage fra Politidirektøren med Paa-
tegningen: Kan ikke bevilges.
En Overbetjent havde ansøgt om Ferie til en Rejse
i et Familieanliggende, og Ferien blev bevilget. En af
de sidste Dage af hans Ferie blev han truffet af 1. Politiinspektør i Tivoli, og da Inspektøren vidste, Overbetjenten havde Ferie, beordrede han ham øjeblikkelig til Tjeneste. Naar han ikke var bortrejst, bortfaldt
Retten til Ferie.
Stævningstjenesten var — især ved Vintertid — den
mest ubehagelige Gren af Polititjenesten. Ofte kunde
der være op til 50 Stævninger til Personer, hvis forskellige Ropæle var spredt over hele Kredsen. Mørket faldt tidligt paa, og i de store Arbejderkaserner
med de lange Gange var der aldrig Lys paa Gangene,
saa Stævningsmændene, to Politibetjente, maatte gaa
fra Dør til Dør og stryge Tændstikker for at se, hvad
der stod paa Dørene, og naar Stævningsmændene saa
ringede eller bankede paa en Dør for hos Lejlighedens Indehaver at faa Oplysning om den Person, der
skulde stævnes, vilde eller kunde den adspurgte sjældent give Oplysninger.
En saadan Stævningstur kunde vare fra Kl. 2 Em.
til 11 Aften, saa var Tiden inde, at Stævningsmændene skulde paa Natpatrouille til Kl. 6 Morgen, og der