HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

3 0 6

Smaastykker

efter at der om Vielsen er anført: „1813, d. 6. Sept. i

Huuset“, at der er „clareret ved Kirken for Ungkarl,

Coffardie-Capitain Anker Anthoni Kofoed og Jfr. Dorothea Thuesen, som havde Bevilling [o: Vielsesbrevet af 28. 7. s. A.] at maatte vies af uvedkommende

Præst og blev angivet at skulle vies af Hr. Brorson,

Præst ved Gvarnisons-Kirken“, men her ses Vielsen

ikke at være ført til Protokols. Dette behøver nu ikke

at betyde, at de slet ikke er blevet viet (skønt ogsaa

saadanne Tilfælde, navnlig med Søfolk, ikke er ualmindelige) ; muligt vil det bare sige, at „den uvedkommende Præst“ godt nok har viet dem hjemme i

sin Stue, men at han eller/og hans Klokker har sjusket

— et ikke ukendt Fænomen! —med at faa Vielsen indført i sin Kirkebog; derfor kan Præsten meget godt

have medgivet Parret en Vielsesattest, som det senere

har haft at holde sig til. Imidlertid fik Parret, som

nævnt af Hr. Kaiser, uden at han dog anfører Barnets

Navn, d. 19.9.1814 en Søn, som døbtes Peter Christian

d. 26.10. i Vor Frelsers Kirke og kun havde til Faddere Forældrene og Jordemoder Mad. Jensen; d.

19.1.1817 fik de atter en Søn, som hverken den Koe-

foedske Stamtavle12 eller Hr. Kaiser kender; han blev

døbt i Vor Frelsers Kirke 26.5.1817, kom til at hedde

Jørgen Daniel, og til ham stod bl. a. „Etatsraadinde

Møller i Vimmelskaftet“ o: Højesteretsassessor Müllers Hustru, og „Casserer Steenbeck i Snaregaden“

Fadder13. Denne sidste er muligt en Bror til Etats-,

senere Konferensraadinde Karen Elisabeth Müller

(1778—1857), og det hele peger jo afgjort i Betning

af, at det er Fru Müllers Kendskab til Madam Koefoed,

muligt et Slægtskab fjernt ude med dennes Mand, der

har ført til, at Carl Bagger o. 1828 fik Logi hos denne.

Om de to Koefoed-Børns Skæbne kan intet oplyses; en

Gennemgang af Vor Frelsers Sogns Begravelsesprotokol og af Københavns Skiftekommissions „Hvide Bog“

og Generalregister op til 1836 har kun kunnet oplyse,

at de næppe er døde som spæde eller unge.

Hvorvidt Ægteparret Koefoed senere er blevet separeret de jure eller o. 1820 blot flyttet fra hinanden

og Manden hjem til sin Fødeø, kan heller ikke jeg oplyse. Ikke usandsynligt, og muligt paa Grund af Sinds