HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Smaastykker

307

eller anden Sygdom, har han været en daarlig Forsørger, som ikke har haft eller kunnet faa Hyre som

Skibsfører i alle de mange Aar. Hustruen har da

maattet leve af Linnedsyning og ved at have logerende, saaledes som det senere ses af Folketællingerne

1840 og 1845; den for 1834 mangler desværre for det

Kvarter i København, hun da levede i. Den for 1845

synes Hr. Kaiser mærkelig nok ikke at have brugt —

ellers vilde han have kendt hendes Fødested og omtrentlige Alder og lige saa let som jeg kunnet trevle

hele hendes Herkomst op.

Men ogsaa hendes Død er ham ukendt skønt let at

finde gennem Skiftekommissionens fortræffelige Generalregister i Landsarkivet; hun døde 10.1.1847 i Hel-

ligaands Sogn, ganske vist iflg. Kirkebogen som „Snedkersvend Kofods Enke“14—- Kirkebogsføreres Unøjagtighed er jo grænseløs! — men det burde ikke skræmme nogen Eftersporer, thi hendes Alder er dog temmelig nøjagtig noteret som 58 Aar (hun var lige fyldt

59), og Dødsstedet er rigtig ført med Kompagnistræde

[Mtr.] No. 52 (nu Gade No. 17), hvor hun iflg. Folketællingen 1845 ogsaa boede i dette Aar — 1840 boer

hun i Mtr. No. 54, Gade No. 13. I Københavns Skiftekommissions Prot. 5 B for 1847 vil man under No. 940,

S. 21, finde Skiftet efter hende. Den 15.1. begravedes

hun paa Helligaands Kirkegaard „heri Staden“14 —

altsaa ikke paa Assistens Kirkegaard! — og d. 12.

s. M. mødte Skifteretten paa hendes Bopæl i Kompagnistræde No. 52 for at foretage Skifte efter hende; det

gik let, og herom hedder det i Forseglingsprotokollen:

„Ved Forretningen var tilstede Urtekræmmer Bant-

zau15, som tilkiendegav, at den Afdødes Familieforhold er ham ubekjendt, at hun ikke var Interessent i

nogen Liigkasse, og at hun heller Intet har efterladt

sig, der kan være Gjenstand for Skifte. Paa Grund af

denne Erklæring blev Forretningen strax sluttet.“

Hvem der under disse Forhold har betalt hendes

Ligfærd, ses ikke; muligt Enkekonferensraadinde

Midler, som først døde ti Aar efter. Madam Doro-

thea Koefoeds „Tragedie“, som Hr. Kaiser kalder det,

maa vist antages at have ligget en Tid forud for den,

Hr. Kaiser nævner, o. 1820, da Manden forlod hende;