![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0327.jpg)
KØBENHAVNS VAGTVÆRN
1944— 1945
Af SIGURD THORSEN
D
a Luftalarmen lød den 19. September 1944, gik jeg
sammen med enkelte af mine Medarbejdere ind
i Magistratens 1ste Afdelings Forsamlingssal paa
Raadhuset for som sædvanlig at følge Begivenheder
nes Udvikling fra Vinduerne ud imod Raadhusplad-
sen.
Sporvognene holdt stille, og Passagererne søgte uden
at forhaste sig — sammen med de andre, der opholdt
sig paa Pladsen, — til de underjordiske Beskyttelses
rum. Det var kun gamle Mennesker og ængstelige
Mødre med smaa Børn, som skyndte sig. Selv den sta
dige Strøm af cyklende Husvagter og andre Personer
fra lignende Korps mecl særlige Opgaver under
Alarmtilstanden forhastede sig ikke. Tvungen af
Nødvendigheden søgte man bort fra Gaderne, fordi
det nu en Gang var forlangt af Myndighederne. Man
plejede under disse Alarmer at ærgre sig over de
støjende og hoverende Selskaber af tyske Soldater
med deres skamløse „Feltmadrasser“, der larmede
rundt udenfor Beskyttelsesrummene. Denne Dag saa
vi ingen.
Bydrengene og de halvvoksne blev staaende ved
Nedgangen til vore upopulære Bunkers og diskuterede
Ovenstaaende Skildring er i 1947 fremkommet i Rogen „Køben
havns Vagtværn 1944—45. Redigeret af Sigurd Thorsen“, H. Hagerup,
Kbh.
21