HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

3 1 8

Sigurd Thorsen

stuearkivar Dr. O. Nielsen har i Københavns Historie

og Beskrivelse Gang paa Gang fortalt nærmere om

de københavnske Vægtere, der i Virkeligheden sam

men med de militære Styrker blev den historiske Op

rindelse til det københavnske Politikorps. I Aaret 1567

antog Magistraten 100 duelige Karle, som fik det Pri

vilegium, at saa længe de var antagne som Vægtere

i Byen, blev de fritagne for Udskrivning til al Krigs

tjeneste og maatte ikke anvendes til Tjeneste andet

steds end der, hvor Borgmestre og Baadmænd havde

dem behov. — Senere blev udstedt en kgl. Forord

ning, hvori det blev paabudt alle Indbyggerne, hver

efter sin Evne og Formue, at hjælpe til at holde eller

lade holde Nattevagt. Magistraten skulde holde Tilsyn

med Nattevagten, at den blev udført „af gode, due

lige føre Karle“. Det laa Kongen meget paa Sinde, at

Nattevagten „med Flid holdtes ved lige, Mord, Mand

drab, Tyveri og slig anden Ulyst, Synd og Last dermed

at hindre og afvende og skadelig Ild vogte og fore

komme“.

Vægterne var paa den Tid fordelte paa faste Po

ster, og den egentlige Patrouilletj eneste var overladt

den saakaldte „Skarvagt“, der kun bestod af en særlig

udvalgt Sektion paa 12—14 Personer.

Aar 1627 blev der imidlertid dannet et fast Vægter-

korps paa 140 Mand, og det blev paalagt Vagtmeste

ren med sine Folk flittigt at besøge saadanne Steder,

„hvor der lod sig finde allehaande Selskab og efter

yderste Formue ved Nattetid at hjælpe og befri Gader

og Stræder for al Modvillighed“. Hvis Vagten ikke for

slog, skulde Bigets Profos komme til Undsætning med

sine Soldater.

I Krigs- og Ufredstider gik det dog kun saa som saa

med Stadens Bevogtning. „Borgervæbningen“, der ef

ter Byens Belejring var blevet et rent militært Korps,