328 / 722
3 1 4
Sigurd Thorsen
med godt Humør Situationen. Hvad skulde der nu
ske? Paa de store Forretningsejendommes Tage kom
energiske Husvagter frem i deres drabelige Udstyr
med Hjælme og Økser. Kommer Englænderne nu —
kan man høre Flyvernes Motorer eller Brag, der var
sler, at det virkelig er Alvor denne Gang? Nej, der
var endnu kun Stilhed.
Besættelsesmagtens Kvarter paa Dagmarhus ud
spyede en usædvanlig Mængde Udrykningsvogne. Vi
iagttog fra vore Vinduer, at der ikke som ellers ud
foldede sig et febrilsk Liv ved Luftværnskanonerne.
Der var overhovedet ingen Besætning at se paa det
flade Tags ellers saa imponerende Fæstningsanlæg.
Nu var vi klare over, at der var noget ganske særligt
paa Færde. Al vor Tvivl forsvandt, da der stadig kom
flere og flere stærkt bevæbnede Automobiler fra Dag
marhus. Vi syntes, de næsten alle kørte i Betning mod
Politigaarden. I Løbet af faa Minutter efter Alarmtil
standens Begyndelse forstod vi til vor Forfærdelse, at
det var vor egen Ordensmagt, der var Genstand for
Overrumpling. Vi blev blege af Spænding. Skulde vi
virkelig opleve, at Besættelsesmagten frarøvede os vor
sidste Mulighed for selv at holde Bo og Orden inden
for vort danske Samfund.
Med Gru og Afsky havde vi i August det foregaaen-
de Aar oplevet Afvæbningen af de sidste Bester af
vort militære Værn; nu var Turen altsaa kommet til
vore Politistyrker. Det ene forbandede Overgreb
fulgte det andet.
Ja, det blev den bitre Alvor. I Løbet af en halv Time
jagede den overmægtige Besættelsesmagts Transport
vogne atter tilbage over Baadhuspladsen, stoppende
fulde af vore overrumplede og afvæbnede Politistyr
ker. Vejen gik nu videre gennem Byen ned mod Hav
nen. Vort Politi blev som Slaver bortført af Hersker