334 / 722
320
Sigurd Thorsen
blevet omorganiserede, indtil de endelig opløstes Aar
1863. —
I vore Dage havde det offentlige Vægtervæsen læn
ge kun været Historie. Vi holder dog af i Litteraturen
og paa Scenen at møde de gamle Vægterskikkelser,
saaledes som vi husker dem med den svære Kavaj,
Bæltet og Huen og med „Morgenstjernen“ i Haanden
fra Figurerne paa vort Raadhus. Vi elsker de fred
fyldte Vægtervers — maaske mest det sidste Vers, som
Vægterne sang, naar Klokken var slagen 5:
„O Jesu Morgenstjerne!
Vor Konge i din Vold
befale vi saa gerne.
Vær Du hans Sol og Skjold.
Vor Klokke er slagen Fem.
Kom blide Sol
fra Naadens Pol
Oplys vort Huus og Hjem“. —
Det blev nu Magistratens 1ste Afdelings Sag i Ufre
dens og Krigens Aar at genskabe et Vagtværn, der i
vore brutale Tider kunde beskytte Borgerne i den By,
vi havde viet vor egen Arbejdskraft og vore Evner,
saa langt de maatte række.
Efter Samraad med Borgmester Bindslev opsøgte
jeg straks Direktøren for den private Institution „De
forenede Vagtselskaber“ Philip Sørensen for om mu
ligt at faa udpeget en dygtig Mand indenfor Selska
bets Ledelse, hvem man turde betro den ansvarsfulde
Stilling som Vagtchef for vort nye kommunale Vagt
værn.
Direktør Philip Sørensen, Vagtselskabernes Under
direktør Martin Nielsen og jeg gennemdrøftede
Spørgsmaalet om, hvorvidt det var muligt hos dem
at finde den rette Mand. Magistraten maatte stille