335 / 722
Københavns Vagtvaern 1944— 1945
321
store Fordringer til hans faglige Kvalifikationer, og
Direktøren maatte indestaa for, at den paagældende
ogsaa havde de rette Karakteregenskaber og frem for
alt, at det nationale Sindelag var helt og holdent som
det hurde være hos en Mand, der paa en vis Maade
fik betroet Borgernes Liv og Velfærd. Personligt Mod
og Handlekraft maatte være til Stede. Philip Sørensen
var klar over Situationens Alvor, og han stillede sig
ganske overordentlig elskværdigt og imødekommende
overfor vort Ønske om at bistaa Kommunen med
Raad og Daad. Resultatet af vore Forhandlinger blev,
at Underdirektør Martin Nielsen stillede sig til vor
Disposition med Hensyn til selve Vagtmandskabets
Udvælgelse, idet han lovede at indtræde i den Ses
sionskomité, som det var os klart maatte nedsættes. —
Direktøren blev gjort bekendt med, at det var Tan
ken, at det kommunale Vagtværns Administration
skulde henføres under Magistratens 1ste Afdelings Se
kretariat, hvis øverste juridiske Tjenestemænd skulde
føre Tilsyn med Institutionen.
Man gik derefter over til det vanskelige Problem at
finde selve den Mand, som man kunde antage som
Vagtchef.
Direktørerne meddelte efter nøje Overvejelse, at
der i Virkeligheden kun kunde være Tale om Vagt
selskabernes Overvagtmester Melchior Larsen, og man
erklærede sig villig til under de ganske ekstraordi
nære Forhold at „udlaane“ Magistraten denne højt
anskrevne Mand, saafremt han selv ønskede at paa
tage sig det ansvarsfulde og risikable Job.
Den paagældende blev hurtigt tilkaldt og Forhand
linger med ham paabegyndt paa Stedet. —
Det forekom mig efter de faa Bemærkninger, vi ud
vekslede, at det sandsynligvis kunde blive den rette
Mand. Der var Slagkraft i ham, men han var ikke