Previous Page  338 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 338 / 722 Next Page
Page Background

324

Sigurd Thorsen

med Centraladministrationen paa Raadhuset. Linde-

gaarden var særdeles velegnet til Parkering af den

store Automobilpark, der efterhaanden maatte knyt­

tes til Vagtværnet.

Ved imødekommende Forhandlinger med Taxas

energiske Direktør, nu afdøde Jens Poulsen, lykkedes

det Magistraten straks at sikre 15 Taxavogne med

Chauffører til udelukkende Brug for Vagtværnet.

Tiderne skulde vise, at der blev stærkt Brug for

disse Udrykningsvogne, Chaufførerne, der fik samme

Lønningsvilkaar som Byvagterne, viste sig ved mange

Lejligheder at være selv de farligste Situationer

voksne. —

Paa Raadhuset fik vi gennem Forhandlinger med

de tekniske Afdelinger foruden selve Trapperummet

til Vartov overladt nogle dertil stødende Kontorer,

hvor vi ekspres fik installeret Vagtværnets Telefon­

central — vort Nummer Central 9909 blev hurtigt

kendt over hele Byen. Nat og Dag stod mange æng­

stelige Mennesker i Forbindelse med os.

Som Personalechef antog vi Kontorchef Feldthusen,

der var fordelagtigt bekendt af Magistraten fra hans

Arbejde indenfor Foreningen til Varetagelse af Ferie­

rejser for Provinsskolebørnene, og Assistent Finsen

fra Vagtselskaberne blev ligeledes knyttet til Vagt­

værnet som Leder af Tjenestekontoret.

Ekspeditionssekretær Behnke og Fuldmægtig Jør­

gen Olsen i 1ste Afdelings Sekretariat maatte allerede

fra Starten kaste sig over den nye Opgave, som se­

nere mere og mere krævede deres Agtpaagivenhed og

Arbejdskraft.

Det laa nu først for at foretage en Udvælgelse

blaindt de mange Ansøgere, der meldte sig til Vagt­

tjeneste. Det var selvsagt af den største Betydning,

at det var de rette Folk, vi fik i vore Rækker.