Københavns Vagtværn 1944— 1945
329
Korpset i det almindelige Omdømme. Det er derfor en
daarlig Kammerat, der — maaske for at opnaa en
personlig Fordel eller Frihed — tillader sig Handlin
ger eller Undladelser, der kan føre til berettiget
Kritik.
Den rette Tone vil reagere herimod saa stærkt, at
Gentagelser udelukkes. Dette betyder selvfølgelig
ikke, at der skal sladres og indberettes om Bagateller.
Nej, det skaber ingen god Korpsaand — tværtimod —
men det betyder, at den rette Korpsaand ikke vil taale
Sløserier og Pligtforsømmelser.
Men Korpsaanden — den rette Aand og Tone —
maa De selv, mine Herrer, skabe og værne om!
Fra Kommunens Side føler man sig aldeles over
bevist om, at Vagtchefen har de Evner, der kræves
for at give Tonen an. Det er Magistratens faste Tro,
at hans Eksempel vil blive fulgt, saa vi er ikke æng
stelige.
De maa hver især erindre, at naar De færdes ude
i Tjenesten, repræsenterer De Københavns Kommune
overfor Borgerne i den enkelte Situation, og husk
fremfor alt, at enhver Form for Myndighed forpligter.
Tænk Dem roligt om i hver Situation — brug den
sunde Fornuft — det lønner sig at følge dens Bud.
Skal den rette
Tone
trives, maa hver Mand bestan
digt tænke paa at optræde med høflig Sikkerhed. Ofte
kræver Situationen en hastig Indskriden, men glem
aldrig, at man dog først maa tænke sig om. Gør ingen
sinde større Indgreb overfor andres personlige Bettig-
heder end højst nødvendigt. Men søg at fremkalde
Tillid hos Befolkningen. Lykkes det for den enkelte,
kommer det hele Byvagten til gode!
I Befolkningen lever den faste Forvisning, at ikke
alene Ejendomsretten er beskyttet, men i særlig Grad
ogsaa Boligen. Husk, at vi alle efter Straffeloven har
22