347 / 722
Københavns Vagtværn 1944— 1945
333
tive Betydning var indlysende. Der blev efterhaanden
ogsaa Mulighed for at sende Byvagterne ud paa regel
mæssige Patrouilleringer Dag og Nat. Folk vidste, at
der dog fandtes nogen Beskyttelse. Byvagteme op-
naaede en stadig stigende Yndest hos Befolkningen,
der var taknemmelige over, at der var Mænd, som
vilde paatage sig Tidens vanskeligste Opgaver.
Ja, det var dog ikke alle Folk, der kunde være be
gejstrede for Vagtværnet. Det hændte af og til, at der
kom Klager fra Folk, som mildest talt havde faaet en
personlig ublid Behandling af Vagtværnet — og i en
kelte Tilfælde var Klagerne berettigede. — Hvem er
vel fejlfri? Saadanne Sager gav Anledning til, at For
retningsgangen og Kontrollen blev taget op til fornyet
Prøvelse — og de forurettede modtog Magistratens
Beklagelse over det passerede.
Det blev nødvendigt at give nye Retningslinier, og
under de Kursus, der blev holdt for det Personale, der
var udset til relativt overordnede Stillinger, gav jeg
følgende Direktiver:
„Københavnerne har gennem lange Tider haft et
godt Ry for at være lovlydige Borgere.
Borgerne har en sund og rigtig Indstilling, der fal
der godt i Traad med Fortalen i Valdemar Sejrs Jyd-
ske Lov fra 1241, hvis berømte Ord: „Med Lov skal
Land bygges“ endnu staar skrevet over Domhuset i
Landets Hovedstad.
Vore gode Københavnere har altid vist sig at være
en glad og munter Befolkning, der elsker at passe en
fredelig Gerning og at leve et muntert Fritidsliv i
bedste Forstaaelse med Familie og Venner. Men Kø
benhavnerne har siden Absalons Dage ogsaa Gang paa
Gang givet Bevis paa, at de i Krigs- og Krisetider er
em Befolkning, som indstiller sig paa i Livets Alvors
stunder at staa Last og Brast med hinanden om i Fæl