352 / 722
338
Sigurd Thorsen
med maaske er grov og hensynsløs overfor en anholdt,
er mellem os sagt en skidt Knægt, som selv trænger
til Revselse.
Jeg skal ikke længere fortsætte med disse selvføl
gelige Betragtninger, men det er de overordnede Vagt
folks Pligt at fortsætte Bestræbelserne i demie Hen
seende, indtil alt er, som det skal være.
Vagtvæmet har i Rækkerne en fast Blok af gode
danske Mænd, der vil gøre, hvad de formaar, for at
opretholde Ro og Orden.
De overordnede maa stadig selv være aarvaagne
paa Vagt for at værne om det, der er afgørende for,
at Korpset som Helhed skal kunne gøre Fyldest her i
Hovedstaden, nemlig det gode Forhold mellem Be
folkningen og Byvagten.
Det er en almindelig anerkendt Grundregel blandt
Pædagoger, at man bedst fremmer Hukommelsen ad
to Veje, først ved at skabe Interesse for Problemerne,
dernæst ved Gentagelser.
Det bliver nu Vagtværnets Befalingsmænds Sag at
gøre Byvagterne interesserede i at opnaa det rette
Forhold til Befolkningen, og de overordnede maa gen
tage disse Krav, indtil vi opnaar, hvad vi tilsigter.
Navnlig bør der stilles store Krav om absolut hen
synsfuld Afhøring — ikke mindst af Kvinder og Børn.
En uforstaaende, uvenlig og hoven Optræden under
Rapportens Optagelse vanskeliggør ikke alene Reali
teten — nemlig Bestræbelserne for at faa Sandheden
oplyst — men tilintetgør alle vore Bestræbelser for
at opnaa Befolkningens Tillid og Agtelse.
Der hviler et tungt Ansvar paa de overordnede
Vagtfolk — men Opgaven kan løses. Den bedste Form
for Paavirkning af vore underordnede er naturligvis,
at vi søger selv at virke som det gode Eksempel! Dette
skal lykkes for Vagtværnets Befalingsmænd, og De vil