354 / 722
340
Sigurd Thorsen
Vagtchefen var iøvrigt i god Kontakt med ledende
Personer indenfor de „underjordiske“ Politikredse, og
han stod fast paa, at Vagtværnet ikke maatte paatage
sig Opgaver, som stred imod det, som Politiets Tals
mænd fandt forsvarligt.
Magistraten fandt ved Vagtværnets Start, at det var
en god Retningslinie, at Vagtværnet kun foretog An
holdelser i de Tilfælde, hvor Forbryderne blev antruf-
fen paa fersk Gerning eller friske Spor. Den egentlige
Efterforskning maatte vi lade ligge. Det var kun na
turligt, at Anklagemyndighederne Landet over saa hen
til det københavnske Vagtværn som en Institution, der
kunde bringe de mange Lovovertrædere, som søgte til
Storbyen, under Laas og Slaa, og vi fik mangfoldige
Anmodninger om Assistance. I Magistraten førte man,
saa godt vi formaaede det, den fornødne Kontrol med,
at alle de givne Retningslinier og Forskrifter nøje blev
overholdte. Ekspeditionssekretær Rehnke og Fuld
mægtig J. Olsen gennemgik den daglige Stabel af
Rapporter og refererede alle Tvivlsspørgsmaal vi
dere.
De Forbrydere, som blev taget, afleverede Vagtvær
net til Sagernes Videreførelse hos de danske Myndig
heder i Vestre Fængsel, hvor man stadig havde Raa-
dighed over en stor Afdeling.
I de Tilfælde, hvor der var tilkaldt Hjælp, f. Eks.
fordi tyske Revolvermænd optraadte i beruset Til
stand paa Reværtningssteder, blev Gemingsmændene
indbragt paa Vartov, hvorfra de tyske Myndigheder
selv viderebefordrede dem til Kasernen.
Det var i Følge Sagens Natur saadanne Hændelser,
der medførte de største Vanskeligheder, men ogsaa
her viste det sig, at Vagtchefens og hans Medhjælpe
res faste Greb om Nælderne gjorde, at vi kom saa
taaleligt igennem.