355 / 722
Det var kun naturligt, at vore Anklagemyndigheder
fandt det lidet tilfredsstillende, at main ikke kunde
forfølge de mange Straffesager til Bunds og f. Eks.
ikke kunde sikre sig selve de Personer, som man
havde Vished for var medskyldige og maaske endda
var Hovedmændene i de Forbrydelser, hvor der alle
rede var sket Anholdelser paa Stedet.
Paa Foranledning af Statsadvokat Trolle blev
Grænsetilfældene meget nøje diskuteret. Statsadvo
katen havde, om man saa maa sige, Fingeren paa Pul
sen, og hans Argumenter var slaaende, og hele hans
Indstilling til Tidens paatrængende Krav var for saa
vidt lige til. Vort Samfund skulde ikke overgives til
Gangsterbander.
Resultatet af vore Forhandlinger, der for en afgø
rende Del fandt Sted i Justitsministeriet hos Kontor
chef Herfelt, førte til, at Vagtværnet blev bemyndiget
til at foretage Anholdelser ogsaa i de Tilfælde, hvor
der forelaa en Dommerkendelse for, at man burde
sikre sig den paagældende Person. — Dette Resultat
blev ogsaa efter yderligere Forhandlinger tiltraadt
af et af Borgerrepræsentationen nedsat Udvalg, der
skulde følge det kommunale Vagtværns Virksomhed.
Dette Udvalg, hvis Formand var Hovedkasserer Otto
Wolf, fulgte med stor Interesse alt vedrørende Vagt-
værnet. — Udvalget besøgte flere af Stationerne og
sendte i en Periode Repræsentanter til Sessionerne
for at overbevise sig om, at Udvælgelsen af Byvag
terne skete paa betryggende Maade. Magistraten stod
i livlig Rapport til Udvalget. Hver Gang mere prin
cipielle Spørgsmaal trængte sig paa, førte Borgmeste
ren Forhandling med Udvalget og holdt det underret
tet om Begivenhedernes Udvikling.
Byvagterne organiserede sig efter nogen Tid for at
faa deres Interesser varetagne, saa at de kunde være
Københavns Vagtværn 1944— 1945
341