361 / 722
Spørgsmaalet nu var, om det var muligt fra dansk
Side at opretholde Vagtværnene.
Tyskerne forlangte, at alle Vaaben fra Drab og
Voldssager med Rapporterne straks skulde tilstilles
Besættelsesmagten. Personer, der var taget i Besid
delse af Vaaben, skulde ligeledes overgives til Ty
skerne.
Der blev fra dansk Side fastholdt, at Sager vedrø
rende danske Borgere — som hidtil — blev videre-
sendt til de danske Myndigheder, og at der ikke kunde
være Tale om at aflevere danske Vaaben til Besæt
telsesmagten. Al Udlevering af danske Statsborgere
til Besættelsesmagten gennem Vagtværnet var selvføl
gelig udelukket.
Sagen blev trukket gennem flere Forhandlinger,
uden at der fra vor Side blev vist Eftergivenhed.
Det varede ikke længe, før vi maatte til nye For
handlinger. Tyskerne krævede nu en Fortegnelse over
Personerne indenfor Vagtvæmene. Det var selvsagt
udelukket at akceptere dette. Vore Folk var kommen
efter Tilskyndelse af danske Myndigheder, og at ud
levere deres Navne og Adresser til Fjendens Efterret
ningsvæsen var ikke muligt.
Efter gentagne Forhandlinger, hvorunder alle dan
ske Myndigheder stadig var enige om en bestemt af
visende Holdning, indskrænkede Besættelsesmagten
Kravene til at fastsætte et Maksimumsantal paa 1000
Byvagter for det københavnske Vagtvænn, saaledes at
enhver yderligere Tilvækst kun kunde ske, naar de
enkelte Personers Data blev opgivet til Tyskerne. —
Dette kunde man efter Omstændighederne tiltræde,
dog saaledes, at der samtidig blev tilkendegivet, at
Vagtværnet var fuldt udbygget, og at der ikke kunde
forventes Nyantagelser. — Det er vel overflødigt at
Københavns Vagtværn 1944— 1945
347