356 / 722
342
Sigurd Thorsen
forvissede om tilbørlig Hensyntagen til de mange
Spørgsmaal, der i de daglige Tjenesteforhold trængte
sig paa, og for at opnaa bedst mulige Lønningsvil-
kaar startede de en Forening. — Magistraten aner
kendte Foreningen, og der blev ført en Række For
handlinger, som i alt væsentligt førte til gensidig Til
fredshed. Foreningens meget ivrige og initiativrige
Formand var T. Erikssoin.
Magistraten maatte angaaende de af Foreningen
opstillede Krav gaa videre til det fornævnte af Borger
repræsentationen nedsatte Udvalg og til Justitsmini
steriet, som den bevilgende Myndighed. Forhandlin
gerne var ikke særlig vanskelige, for der blev fra alle
Sider vist Forstaaelse overfor Byvagternes ansvars
fulde og farefulde Virksomhed.
I den forholdsvis korte Tid, vi havde Vagtværnet,
blev 6 af Korpsets modige Mænd dræbt i Forbindelse
med Tjenesten, og adskillige paadrog sig mere eller
mindre alvorlige Kvæstelser.
Magistraten drog naturligvis Omsorg for, at de
dræbte blev hædrede ved offentlig Begravelse. — Alle
var enige om, at de satte Livet til i en ærefuld Tjene
ste under Beskyttelsen af vor By og dens Befolkning.
De seks dræbte: Byvagt Brus Jørgensen (død i tysk
Koncentrationslejr), Vagtmester Ernst Tommy Lilje-
quist, Byvagt Erik Valdemar Eriksen, Vagtmester Otto
Henning Schrøder Olsen, Byvagt Arne Holger Fevre,
Byvagt Klysner Jensen, skal stedse, hvor denne Perio
des Historie omtales, mindes med Ære. —
I Løbet af Vinteren 1944—45 blev Forholdene i Kø
benhavn stadig mere urolige. Besættelsesmagtens Op
mærksomhed hlev i stigende Grad fæstet paa Vagt
værnet, og vi følte, Uhyggen hredte sig. Hvor længe
fik vor Institution Muligheder for at værne Byens Be-