367 / 722
Lidt om Københavns Handel 1660— 1680
353
Handelspolitisk var Christian IV’s Tidsalder først
og fremmest merkantilistisk, det var under hans
Ægide, at denne Retning hlev den herskende her
hjemme. Der er ingen Anledning til her at gaa nær
mere ind paa Christian IV’s Bestræbelser for at op
hjælpe Borgerstanden — det var jo Byerhvervene, der
fremfor Agerbruget havde Interesse i denne Forbin
delse — og Oprettelsen af Manufakturer og oversøiske
Kompagnier er velkendt. Handelen synes i Aarhun-
dredets første Fjerdedel at have været i Opblomstring,
og den rastløse Iver, der udfoldedes, medførte nogle
— ganske vist kun øjeblikkelige — Resultater.
Af de danske Købstæder var dog kun faa i særlig
Vækst; dette gælder om Byer som Helsingør, Odense,
Aalborg, Aarhus og Ribe, men Hovedparten falder al
lerede nu paa København, hvis Magistrat 1622 kunde
udtale, at „Søhandel og Købmandsskab — Gud være
lovet — dagligen tiltager“ ; en yderligere Tilvækst af
Kapital og frisk Initiativ fik Hovedstaden ved de tal
rige tyske Handelsmænd, som slog sig ned her, da
Forholdene i deres Hjemland — 30-Aars Krigens
Skueplads — blev dem for brogede. En stor Del af
Handelen var ganske vist samlet paa fremmede —
det vil navnlig sige nederlandske — Hænder, men
1635 opgøres Københavns Handelsflaade dog til 88
Skibe med en samlet Drægtighed af 2.370 Læster, alt-
saa omtrent 27 Læster i Gennemsnit, hvad der atter
vil sige, at der dog var nogle ordentlige Handelsskibe
imellem.
Af Hensyn til den efterfølgende Fremstilling vil det
være nødvendigt korteligt at omtale Handelskompag
nierne; disse havde jo i det langt overvejende Tal
deres Sæde i København, og udgjorde saaledes — el
ler kunde have udgjort — en integrerende Del af Ho
vedstadens Handel.