Previous Page  367 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 367 / 722 Next Page
Page Background

Lidt om Københavns Handel 1660— 1680

353

Handelspolitisk var Christian IV’s Tidsalder først

og fremmest merkantilistisk, det var under hans

Ægide, at denne Retning hlev den herskende her­

hjemme. Der er ingen Anledning til her at gaa nær­

mere ind paa Christian IV’s Bestræbelser for at op­

hjælpe Borgerstanden — det var jo Byerhvervene, der

fremfor Agerbruget havde Interesse i denne Forbin­

delse — og Oprettelsen af Manufakturer og oversøiske

Kompagnier er velkendt. Handelen synes i Aarhun-

dredets første Fjerdedel at have været i Opblomstring,

og den rastløse Iver, der udfoldedes, medførte nogle

— ganske vist kun øjeblikkelige — Resultater.

Af de danske Købstæder var dog kun faa i særlig

Vækst; dette gælder om Byer som Helsingør, Odense,

Aalborg, Aarhus og Ribe, men Hovedparten falder al­

lerede nu paa København, hvis Magistrat 1622 kunde

udtale, at „Søhandel og Købmandsskab — Gud være

lovet — dagligen tiltager“ ; en yderligere Tilvækst af

Kapital og frisk Initiativ fik Hovedstaden ved de tal­

rige tyske Handelsmænd, som slog sig ned her, da

Forholdene i deres Hjemland — 30-Aars Krigens

Skueplads — blev dem for brogede. En stor Del af

Handelen var ganske vist samlet paa fremmede —

det vil navnlig sige nederlandske — Hænder, men

1635 opgøres Københavns Handelsflaade dog til 88

Skibe med en samlet Drægtighed af 2.370 Læster, alt-

saa omtrent 27 Læster i Gennemsnit, hvad der atter

vil sige, at der dog var nogle ordentlige Handelsskibe

imellem.

Af Hensyn til den efterfølgende Fremstilling vil det

være nødvendigt korteligt at omtale Handelskompag­

nierne; disse havde jo i det langt overvejende Tal

deres Sæde i København, og udgjorde saaledes — el­

ler kunde have udgjort — en integrerende Del af Ho­

vedstadens Handel.