369 / 722
Lidt om Københavns Handel 1660—1680
355
kunde opretholde det forlangte Antal Defensions-
skibe.
Grønland,
fik som bekendt først efter 1721 Betyd
ning for dansk Ha,ndel. Ganske vist havde allerede
1605
Godske Lindenovs
Ekspedition været under
Grønland, og Nederlænderne sejlede fra 1616 paa
Vestgrønland, hvor de drev en ret uforstyrret Hval
fangst og Handel med de indfødte, men fra dansk Side
blev intet gjort.
„Naar vi nu drager en Sammenligning mellem Han
delsforholdene, som man i Begyndelsen af Aarhun-
dredet forestillede sig deres Udvikling, og saa den vir
kelige Tingenes Tilstand ved Slutningen af Christian
IV’s Begering“ — skriver Albert Olsen — „kan man
kun komme til den Slutning, at det hele var saa godt
som løbet ud i Sandet“.4) Aarsageme hertil var man
ge. Først og fremmest maa de vel søges i, at udenland
ske Foretagender kritikløst blev kopieret paa dansk
Grund, uden Hensyntagen til, om de nu ogsaa passede
i de danske Forhold; af Betydning var det ogsaa, at
Størsteparten af den danske Borgerstand ikke stod
paa Højde med sine nederlandske Konkurrenter, og
ikke mindst forhindrede Mangelen paa hjemlig Kapi
tal, at Udbyttet kunde blive i Landet; mange af de
københavnske Købmænd var slet og ret Kommissionæ
rer for nederlandske Firmaer, og ogsaa i Kompagni
erne var den fremmede Kapital stærkt interesseret.
Hertil kom det faldende Prisniveau og ikke mindre,
at Adelens Privilegier stod hindrende i Vejen for Ud
viklingen af en speciel borgerlig Storhandelsstand, og
endelig havde som bekendt Svenskerne tiltvunget sig
Toldfrihed i Sundet. Mere endnu end denne svenske
Toldfrihed betød det dog, at Christian IV under Freds-
forhandlingerne i Brømsebro, tvunget af sin militære
Underlegenhed, ikke mindre ved den store neder