374 / 722
360
Albert Fabritius
kunde ikke overholdes, dertil var det danske Skibs-
materiel endnu for ringe; man ser derfor ogsaa Gang
paa Gang Regeringen give Dispensation herfra. Der
imod fastholdtes Bestemmelsen om, at Skibenes Ud
redning skulde finde Sted fra København.20)
Islandshandelen blev 12. Februar 1680 overdraget
Borgmester
Bartholomæus Jensen, og
1682 blev som
nævnt Færøfarten knyttet hertil. Kompagniet blev
derefter foruden af
Bartholomæus Jensen
ledet af
Mænd som Assessor
Henrik Høyer,
Raadmand
Morten
Nielsen og
Købmanden
Thomas Jensen Dobbelsteen.
Ved denne Lejlighed blev det udtalt, at „Islands- og
Færø’s Handel har været det allerfornemste, som
H. K. Majestæts Hoved- og Residensstad i mangfoldige
Aar har været med beneficeret, hvilket noget Kiøb-
mandsskab her i Staden har forvaltet, og uden det har
ingen Handel været ude, saa vidt Konsumtionen her
i Landet angaae, hvilken Handel eragtes endelig at
ville holdes tilsammen som udi et Knippe, thi skilles
det ad og rives fra hverandre, saa hver Handel drives
paa sin Maner, da bliver den Handel, tilligemed Un-
dersaatterne, som sig deraf nærer, ganske ruineret og
fordærvet, og fremmede derimod sig den ved Tid og
Lejlighed tilvender“.21)
Denne Udtalelse om Islandshandelens Vigtighed be
kræftes tilfulde af Tallene fra Øresundstoldregnska-
berne. Fra 1669 angives ikke alene de forbipasserende
Skibes Hjemsted, som tidligere, men tillige deres Be
stemmelsessted, og det fremgaar da, at Sejladsen paa
det nordlige Atlanterhav for Københavns Vedkom
mende virkelig var den „allerfornemste“ ; den kan op
vise endnu større Tal end de københavnske Skibes
Fart paa Norge, som ellers i denne Tid var den eneste
af nogen Betydning. I hele Perioden 1669—80 (se Bi
lag I), altsaa i Løbet af tolv Aar, gik i alt 787 danske