368 / 722
354
Albert Fabritius
1616 var det første
ostindiske Kompagni
oprettet,
Ove Giedde
drog to Aar senere afsted paa sit navn
kundige Togt, hvorved Trankebar erhvervedes, men i
Begyndelsen af 1640’eme ebbede Interessen ud, og i
Tiden fra 1643 til 1668 blev der ikke afsendt noget
Skib til Indien. Kompagniet blev formelt opløst 1650.
Et Forsøg paa at udstrække Interesserne til Japan,
som blev gjort i 1637, havde kun en krank Skæbne,
og med Farten paa
Vestindien
gik det ikke bedre. 1624
havde Christian IV ladet to Skibe følge med en hol
landsk Handelsekspedition for at undersøge Forhol
dene derovre, og Aaret efter fik
Joh an de Villnm,
der
allerede 1616 havde været med ved Stiftelsen af det
ostindiske Kompagni, og flere andre Bevilling paa Op
rettelsen af et vestindisk Kompagni, der dog næppe
kom i Stand.3) Der var derefter Stilhed herom, indtil
elleve Helsingør-Borgere i 1653 fik visse Privilegier
paa Besejlingen af de karaibiske Øer og paa Afrika,
men heller ikke paa dette Felt udrettedes noget af Be
tydning.
Kun Sejladsen paa de Farvande, hvor danske Skibe
fra gammel Tid var vant til at færdes, havde Resul
tater at opvise.
Islandshandelen
blev 20. April 1602 or
ganiseret i et Kompagni, der delte Monopolet mellem
København, Helsingør og Malmø, hvilken sidste By
dog ved Privilegiernes Fornyelse i 1614 blev trængt
stærkt tilbage til Fordel for København. 1602 blev
ligeledes
Nordlandshandelen
lagt ind herunder, og
1620 blev yderligere den
fæ røske Handel
slaaet sam
men med den island-finmarkske. Kompagniet op-
naaede 1631 Ret til Hvalfangst og Kaperi, og i 1654
blev dets Privilegium vel fornyet, men efter Belejrin
gen fik enkelte københavnske Borgere Ret til Besej
ling af visse Havne deroppe, og 7. Marts 1662 blev
Kompagniet opløst, vistnok væsentligst fordi det ikke