350 / 722
336
Sigurd Thorsen
gen Omstændigheder foretage Indgreb i andres Ret
tigheder, med mindre det er ham paatvunget for at
udøve den Pligt, der i Almenhedens Interesse paa
hviler ham.
Nu skal Byvagterne endelig ikke heraf tro, at der er
Grund til at faa Mindreværdskomplekser, fordi de
tjener og optræder som offentlige Tjenestemænd. De
kan blot huske paa, at Betegnelsen „Minister“ ogsaa
betyder Tjener, og deraf kan de vel forstaa, i hvor
høj Grad det af kultiverede Mennesker anses for en
Hæder at have til Opgave at tjene andre. Det hele af
hænger af, hvorledes man udfører sin Tjeneste; gør
man det punktligt, som det er befalet, og med en høf
lig og hensynsfuld Optræden, er det, som det skal
være. „Optræder“ Byvagten derimod skødesløst under
Udøvelsen af Pligterne og tilmed hovent og hensyns
løst, er han en ringe Mand, der bidrager til at vanske
liggøre Forholdet mellem Hovedstadens Befolkning og
Vagtværnet.
Husk endelig, at der bliver lagt Mærke til Byvagten.
Folk ved, at Vagten skal kunne optræde paa Myndig
hedernes Vegne, og at de enkelte er udset til dette
Hverv efter en Prøve, og at de oppebærer god Løn
for det. — Borgerne mener derfor med Rette at kunne
stille Fordringer, Borgernes Forhaandsindstilling over
for Vagtværnet er god nok. Man betragter Korpset
som gode Hjælpere og stiller derfor Krav, som for
ventes opfyldt. Men hvis Borgerne faar Indtryk af, at
Byvagterne er, hvad vi paa Dansk kalder „storsnu
dede“, og tillader sig at optræde uden Hensyn til an
dres private Interesser, vil det gode Forhold til Bor
gerne naturligvis spoleres. Der vil komme et skævt
Forhold, der hurtigt skal vise sig først og fremmest
at komme til at gaa ud over Vagtværnet. — I disse