346 / 722
de øvrige Embedsmænd i Justitsministeriets 3die Kon
tor, med hvem vi forhandlede om alle vore Vanskelig
heder. Staten skulde betale Omkostningerne, og jeg
fandt det rigtigst nøje at holde Justitsministeriet un
derrettet om de økonomiske Krav, de fornødne An
skaffelser medførte.
For mig personlig var det en stor Hjælp, at jeg til
alle Tider kunde søge Kontorchef Herfelt og hans
Medhjælpere, som altid paa den elskværdigste Maade
ydede os Raad og Daad uden unødvendige Formali
teter af nogen Art. Man var klar over Situationens
Alvor og ivrige efter at bistaa os.
Der var ikke gaaet mange Døgn efter Politiets Rort-
fjernelse, før den Forbryderverden, som jo findes i
enhver Storstad, lod høre fra sig med stadig stigende
Voldsomhed. Fristelserne var for store for de svage
Karakterer, og flere og flere tog samvittighedsløst for
sig af Retterne. Rerigelsesforbrydelser af alle Arter
florerede som aldrig før. Drab og Røverier blev dag
lige Hændelser. Borgernes Liv og Velfærd var truet
mere end nogensinde, nu da Besættelsesmagten havde
berøvet os vore naturlige Beskyttere.
Vagtværnet rykkede ud saa ofte, der blev kaldt,
men Opgaverne var vanskelige, ja, næsten uoverkom
melige i den første Tid.
I den mørklagte By forsvandt Banditterne hurtigt,
naar Udrykningsvognen kom. Forfølgelsen var van
skelig. Politiets tekniske Medhjælp var ikke til Vagt-
værnets Raadighed. — Alt Materialet havde Fjenden
stjaalet — og vore Folk og deres Ledere savnede poli
timæssig Uddannelse og Erfaring.
Alligevel, det gik da nogenlunde og efterhaanden
bedre. —
Resultaterne viste, at Byvagterne stadig mere og
mere evnede at løse Opgaverne. Vagtværnets præven
3 3 2
Sigurd Thorsen