344 / 722
330
Sigurd Thorsen
Pligt til at hjælpe enhver, der er i øjensynlig Livs
fare, og at vi ligeledes er pligtige til at yde Bistand
overfor tilsyneladende livløse Personer.
Respekterer Vagtmændene ikke disse Lovbud, vil
det være vanskeligt at opretholde den rette Korps-
aand.
Naar Patrouilleringen begynder, vil der sikkert
møde Dem mange mere eller mindre velmente Tilbud
om Assistance og Opmærksomheder, husk saa et gam
melt Ord, der siger: „at tage imod Velgerninger er at
sælge sin Frihed“. En afhængig Byvagt er en skidt
Kammerat —- han blamerer hele Vagtværnet.
Det er en given Sag, at en Byvagt, der skal bringe
Ro og Sikkerhed tilveje hos andre — selv maa op
træde roligt og besindigt. Overalt — hvor det er mu
ligt — maa Vagten give et godt Eksempel, saaledes
ikke sprede Nervøsitet ved at optræde som Rygte
kolportør, men derimod være diskret med, hvad De
erfarer; i ganske særlig Grad har De Forpligtelser til
at være tavse med, hvad De maatte erfare under
Tjenestens Udøvelse.
Jeg ønsker inderligt, at det maa lykkes Dem og os
alle i Forening at fremelske et Fællesskab, der hviler
paa ubetinget Pligtfølelse overfor Tjenesten og over
for Kollegerne — og som giver sig Udslag i et ædelt
Kammeratskab, et sundt Omdømme og et friskt Hu
mør, der kan hjælpe over alle Vanskeligheder.
Jeg lykønsker Dem til, at De har haft det Mod og
den Resoluthed at melde Dem til en samfundsnyttig,
ja, paakrævet Tjeneste, uanset at det er forbundet
med personlig Risiko og Ubehag.
Vi ser alle hen til en lys og god Fremtid for vort
Land, naar Freden kommer, men der forestaar en
Tid, hvor vi alle maa gøre vort yderste paa de Poster,
hvor vi sættes.