348 / 722
lesskab at værne og vogte alt det, der er dyrebart for
vort Land og dets Hovedstad; det københavnske Smil,
der med Rette er saa vidt besunget, svinder i saadan-
ne Tider for det maalbevidste Udtryk, hvori man kan
læse Ansvarsfølelse og sammenbidt Energi og Alvor.
Faa Undtagelser bekræfter kun Reglen.
Vi har gennem de sidste Aar, hvor Krigen har raset
udenfor vore Grænser, og vort eget gamle Danmark
har ligget under Besættelse af en fremmed Magt, set
vort Samfund ryste i dets Grundvold. Landets Bor
gere fik den 19. September, da vort afholdte Politi,
efter mange Aars fremragende Arbejde for Ro og Sik
kerhed, blev fjernet af Besættelsesmagten, en ny dyb
Følelse af Uro og Frygt for det daglige Livs Trivsel.
For at bøde paa denne Usikkerhed og Frygt for den
truende Lovløshed skabtes paa fuld legitim Maade
her i Hovedstaden vort kommunale Vagtværn.
I hvor høj Grad Vagtværnet skal blive den tilsig
tede Hjælp, afhænger ganske af, om vi kan opnaa
trods vor mangelfulde Uddannelse at komme i et godt
Forhold til Byens gode Borgere. Byvagternes aller
første Pligt er derfor at forstaa, at de udfører en Tje
nestemands Gerning.
Betegnelsen Tjenestemand antyder jo klart, hvad
der er Tale om — nemlig et Tjenesteforhold for Vagi-
mændene, der er forpligtet til at yde Tjeneste, og
dette er det centrale i hele Forholdet.
Hvis Byvagterne gør sig Forestilling om, at de er
Herrer i Staden, fordi de bærer Byens Skjold paa Ka
sket og Armbind, gør de sig skyldige i en skæbnesvan
ger Misforstaaelse, der kan bringe dem selv i Fortræd.
Det vil ikke blive taalt, at nogen forsøger at gøre sig
til Herre over Borgerskabet. Hver Mand skal forstaa,
at han har Pligt til at optræde absolut høfligt og
hjælpsomt overfor Borgerne, og han maa under in-
3 3 4
Sigurd Thorsen