342 / 722
328
Sigurd Thorsen
vil der i Virkeligheden — saa længe denne midlerti
dige Institution bestaar — være skabt endnu en En
hed indenfor vor Bys Forvaltning. Gnavne Folk vil
sige: endnu et kommunalt Væsen, og tænksomme og
fornuftige Folk, der elsker fredelige Tilstande, hvor
man kan færdes frit, vil sige: endnu en Mulighed for
Hjælp i Nødens Stund.
Hvis Byvagten skal kunne løse sin Opgave, er det
aldeles nødvendigt, at Vagten føler sig som en Enhed.
Fællesskabet er aabenbart. Det ligger i de fælles
Pligter — og i de fælles Bettigheder — og der er heri
Grundlag inok for en Fællesfølelse af stor Værdi. Naar
hertil lægges det fælles Ansvar for, at de paalagte Op
gaver løses, saa vidt overhovedet muligt, har vi den
rette Basis for en god Aand og Tone, hvis Kvalitet er
afgørende for den Betydning, Vagtværnet vil faa i den
Tid, hvori det skal bestaa.
Det er min Overbevisning, at for langt de fleste af
Vagtmandskabet og dets Ledere gælder det, at man
har søgt denne Beskæftigelse ikke blot for at faa en
ordentlig Indtægt at leve af, men mindst lige saa me
get for at gøre en alvorlig Indsats til Fordel for det
Samfund, som vi tilhører og holder af. Maatte Korps-
aanden blive præget heraf! Det skal nok vise sig, at
det er Mænd med denne Opfattelse, der er Opgavens
Storhed voksen.
Byvagten skal ikke bære Uniform, men vil dog bære
ensartede Kasketter og Armbind med Byens Vaabein
og Angivelse af, at de tilhører Københavns Kommunes
Vagtværn — og snart følger en ensartet mørk Over
frakke.
I det ydre vil Byvagten overfor Byens Borgere saa-
ledes komme til at udgøre en Enhed. Det vil sige, at
hvert godt Ord og hvert slet Omdømme, der rammer
en enkelt Byvagt, straks kommer til at ramme hele