Previous Page  42 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 722 Next Page
Page Background

28

A lexis J. Prior

Med Udgangen af November Maaned er Hovedgesim­

sen omsider hugget færdig og paa Plads, saa man kan

begynde at „gaa ned med Stilladserne“, som det hedder.

I Slutningen af December er den ene Trappe opstillet og

Fundamentet for Varmeapparatet i Kælderen støbt og

opmuret.

Arkitekten begynder nu at spørge til de foreslaaede

Relieffer

til Facaden, som han gerne vil høre lidt nær­

mere om. D isse har Lauritz Prior allerede i September

taget fat paa nede i Rom efter at have faaet de nøjagtige

Maal opgivet hjemmefra, og i Oktober er han naaet saa

vidt, at det ene af de tre store Basrelieffer — omend i

mindre Maal — er færdigt til Afstøbning. De udføres

saa detailleret og gennemarbejdet, at han, som han skri­

ver, vil kunne gøre dem færdige i den endelige Størrelse

uden Model, naar han Sommeren 1866 kommer til Kø­

benhavn.

Af disse Forarbejder lader han i Rom tage Fotografier,

der hjem sendes og her vinder alm indeligt Bifald, ogsaa

hos Arkitekten. Det m idterste og største fremstiller tre

Genier, symboliserende B illedhuggerkunst, Malerkunst

og Arkitektur, og de to flankerende m indre Relieffer hen­

holdsvis Pallas Athene, som Symbol paa Videnskab, og

Venus, Skønhedens Symbol. Maleren Olrik, der ogsaa

faar Fotografierne forelagt, tilraader „at lade dem støbe

i Cement, som det varigste og bedste Materiale, fremfor

Terracotta, der er porøst, og muligvis ikke vil modstaa

Veirliget saa godt“, men Arkitekt Petersen vil skrive

nærmere om dette ikke uvigtige Spørgsmaal. Hans Brev

kendes ikke, men det endelige Resultat blev Cementstøb­

ning, der skulde vise sig at være fortræffelig egnet, baade

paa Grund af sin Farve og Struktur, der helt svarer til

den øvrige Facadebehandling, og tillige hvad Holdbar­

hed angaar.