47 / 722
En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere
33
er, at Arbejder af denne franske Historiemaler (1797—
1856) har Lauritz Prior nylig set og beundret under et
Ophold i Paris.
I Maj Maaned nærmer Bygningen sig stærkt sin Fuld
førelse, og d. 1. Juni 1866 flytter Carl Bloch og lidt se
nere L. A. Schou ind paa henholdsvis 1. og 2. Sal, og er
saaledes de første Kunstnere, der tager Bygningen i
Brug, og endelig flytter Lauritz Prior fra sit gamle Ate
lier over i sit nye store Dobbelt-Atelier i Stueetagen d. 5.
Juli. Sin Glæde og Taknemmelighed over de gode For
hold, han her faar at arbejde under, giver han Udtryk i
følgende Ord: „Jeg har mange Fordele fremfor Kollegaer
— først og fremmest mit Atelier, som Ingen [Billedhug
ger] har Magen til“.
Bygningen har i hele sit Anlæg nærmest været baseret
paa Dobbeltatelierer, med kun een Kunstner i hver af
de nedre Etager, til at begynde med Prior og Bloch.
Denne Tanke giver sig Udtryk, dels i den brede Aabning,
der forbinder Ateliererne to og to, og dels i Bygningens
Trapper, hvoraf den ved Nordgavlen — formet som en
„Spindeltrappe“ — er saa indkneben og stejl, at den op
rindelig kun kan være tænkt som en nødvendig Bitrappe,
og ikke som Hovedadgang ti] et særskilt og stort „Me
steratelier“ . Saaledes gik det dog ikke i Virkeligheden,
hvor Førstesalen straks blev delt mellem to Kunstnere,
og man maa med nogen Undren tænke paa, hvor mange
„Standspersoner“ — foruden Kunstnerne selv — der her
i Tidens Løb har kringlet sig op ad dens snevre og ret
mørke Proptrækkerløb — i Virkeligheden en højst uvær
dig Adgang til Førstesalens store nordre Atelier. Da
denne Trappe ikke tillod Transport af større Lærreder,
anbragtes her senere en Hejsekran ud for Gavlens Vin-
duesaabning, hvis nederste Parti samtidig omdannedes
til Dørfløje, som førtes helt ned til Gulvet. Paa Anden