103 / 325
99
<a
I n t e r v i e w .
For at være den første Jour
nalist, der interviewede de hjem
vendende Ch i c a g omæn d , tog
!
»Puk
«s Korrespondent forleden
Dag til Koski Ide. Han var saa
heldig strax at opdage en Kupé
i det paa Roskilde Banegaard
fremkjørende Korsørtog, der ved
hele sit udenlandske Tilsnit
gjorde Indtryk af at huse Ud-
stillingsmænd.
»Puk
«s Korre
spondent sprang ind i Kupéen,
saa strax, at den Ene af de Tilstedeværende maatte være
Hr. M i c h e 1s e n, og henkastede et flot: God Dag, Hr. Michelsen!
Er. M.
Ej, ej, De kjender mig?
P.
Hvem kjender ikke Dem! Hvad synes De om Ud
stillingen, Hr. Michelsen?
E r. M.
Det er naturligvis vanskeligt at udtale sig om
den endnu. Det tegner jo foreløbig godt.
P.
Staar den over, under eller midt imellem de tidligere
Udstillinger?
E r. M.
Den vil komme til at staa midt imellem den
sidste og den, der afholdes næste Aar.
P.
Det er vel vanskeligt at finde sig til Rette paa Terrænet ?
E r. M.
For dem, der ikke kjender den Labyrintk, er det
næsten umuligt at finde ud igjen.
P.
Er det sandt, der er hjemsendt 3000 Funkti onærer ?
E r. M.
»Funktionærer«? Den Race kjender jeg ikke.
(Hr. M. gav sig herved til Kjende som den ægte
self-made
Mand, han er.)
P.
Har De hørt noget til Cawling?
Er. M.
»Kagling«,' ja det er jo enhver Udstillings Alfa
og Omega. (Hr. M. fik her Lejlighed til at vise, at han med
overlegen Dygtighed kunde tumle to fremmede Ord paa een Gang.)
P.
Hvad synes De om selve Byen?
Er. M.
Det er den største, jeg endnu har været i. Der
er haade Gasværk,. Sporvogne, levende Hunde, Varietédirektører
og andet af den Slags, der giver en By Storstadspræget.
P.
Hvad synes De, er det mest originale paa Udstillingen?
E r. M.
Burene.
P.
Er det da virkelig sandt, at man holder levende Indianere
indespærrede i Bure og viser dem frem?
E r. M.
»Indianere« tror jeg ikke der kommer i Aar. Men
haade »Spaniere« og »Hamburgere« veed jeg, der er.
O.
Oh, hvor forfærdeligt’ Er Moralen virkelig saa slap?
Saa er der vel ogsaa mange »stænkede« paa Udstillingen.
Er. M.
Ja, man kan næppe gaa i Fred for dem. De
lider for Resten ingen Nød, thi der er sørget for baade Æde
kasser og Drikkekar.
P.
Trænger de ogsaa til Regn?
E r. M.
Ja meget. Komitéen gaar hele Dagen og vander
Høns.
P. Er Kontrollen skarp?
E r. M.
Umaadelig. Den har baade Næb og Klør. Hvis
man rører ved en af Hanerne, faar man strax et Æg i Skallen.
(Hr. M. fik her Lejlighed til at vise, at han med Held havde
tilegnet sig forskjellige Yankee-Udtryk).
Toget rullede nu ind paa Kjøbenhavus Banegaard. Vi
takkede
E r. M .
for hans værdifulde Oplysninger og tog Afsked.
Efter at ovenstaaendø var gaaet i Trykken, erfarede Redak
tionen, at det ikke var den hekjendte Chikago-Rejsende
Hr. Michelsen, vor Medarbejder havde interviewet, men deri
mod Propriétær M i k k e l s e n fra Lejre, der var paa Vejen
til Fjerkræudstillingen i Tivoli. Med denne ringe Modifikation
fastholder vi selvfølgelig vort Interviews Rigtighed.
O , Z E n .ig 'ln .ed .I
K o rt førend Vi l h e l m E r o b r e r e n s Dage
Lød der en Klage
Over den ganske »sittlige« Jord:
Hvor kan af Enighed ses blot et Spor
Mellem de Sachsere, Schwabere, Preussere,
Hesser og Reussere,
Som i das grosse Vaterland bor!
Snart blev i Solo, snart i Kor
Masser af Ord
Ofret det efterlyste Utopia:
Tyskland som Enhed udi Evropia.
Saa kom en Tid, hvor med Fynd og Klem
B i s ma r c k gik over fra Ord til Handling;
Forbundet skjød ved en magisk Forvandling
Som en moderne Kejserstat frem.
Preussen sig fryded ved Annektioner
Og Welfernes neglede Millioner
Samt konfiskerede Fyrstekroner
Og strøg til Slutning Paragraf 5.
Kort, Bismarcks Moral, der mangled’ lidt Renhed,
Men rummed’ til Gjengjæld des mere Gemenhed,
Fik noget, der kaldes for Tysklands Enhed,
Bragt lykkelig »unter den Linden« hjem.
Den Sammensmeltning har været dyr!
— Af Blod og Kontanter
Har »Kantslerretten« paa alle Kanter
Slugt et umaadeligt Retsgebyr.
Og hvad er den Enighed, her er brygget,
Saa egentlig værd, naar det kommer til Stykket?
Det enige, sittlig-germanske Rige
Har et Partivrøvl, der søger sin Lige
Paa hele Planeten!
— Her slaas om at hugge Pluraliteten
Af Vælgernes Stemmer
Til Gavn for diverse Rigsdagslemmer:
»Konservative« og »Liberale«,
»Centramsmænd«, »Welfer« og »Antisemitter«,
Endog et »Protestparti« man hitter,
— En »Dansk« figurerer som enlig Svale,
Ikke at tale
Om »Socialister« og »Fremskridtspartiet«,
»Tysk-Frisindede«, »Løsgængeriet«,
»Polakker« med flere, ja, som man erfarer,
Saa har de, Gud hjælpe dem, ogsaa »Agrarer«!'
Moralen er klar,
At Tyskland nok en Enighed har;
Men, naar den har gjort i Caprivis Nælder,
Saa lever den ikkun paa — Valgkarteller.
(D j