206 / 325
202
IEI
za
jF 's ito e l.
<b
D e r var en Gang en gammel Rotte,
Som redded’ mer end reddes maatte
Og aad sig rigelig og daglig mæt
I Flæsk og andre gode Sager
Fra Fadeburets Varelager;
Det var nu dens mo r a l s k e Ret.
Til sidst den gjorde det saa broget,
At Ejermanden maatte gjøre noget
For at beskytte Husets Proviant,
Hvis Aarsag Rotten sig befandt
En skjønne Dag, med Sorg og Skam at melde,
Som Eneboer i en — Rottefælde.
Først var den grov, den skældte ud
Og hørtes himmelhøjt at skrige
Paa Troløshed og Grundlovsbrud.
Og Folkedom med mer deslige;
Men, da den efter mange, spildte Kræfter
I Fælden endelig kom efter.
At det var let at slippe ind i den,
Men vanskeligt at komme ud igjen,
Iildsaa den, der var ingen anden
Udvej end at f o r h a n d l e fromt med Manden.
Den gode Mand, der blev om Hjertet blød,
Da han bemærked’ Rottens Nød,
— Hans Livret var nok ellers Øllebrød —
Des Aarsag ytredL »Ja min gode Rotte,
Hvis du vil bare love mig
At holde kjønt dig paa din egen Maatte,
Skal du faa Lov at gaa din Vej.«
Men nu blev Rotten studs og raabte: »Nej!
Saa let du ikke klarer Gjæiden!
Du faar mig ikke ud af Fælden,
Undtagen du vil garantere.
Der aldrig bruges Rottefælder mere!«
— F o r h a n d l i n g e n paa dette kildne Sted
Var færdig da: — men det var Rotten med.
Hvis Folk, som først var gale i Kalotterne,
Men derpaa til Forhandling gav Signal,
Ikke kan magte Fabelens Moral,
Saa er det bedst, de gaar til Rotterne.
Benaadning.
»Politiken
«
og
»
Aftenbladet«-
er komne op
at skjændes om, hvorvidt R e x ’s eller J e. K. L a u r i d s e n s
Benaadning blev foretaget med størst Dømmekraft. Intet af
Bladene er dog vist med paa Naaderne; i Virkeligheden er
næppe Nogen af d’Hrr. synderlig benaadet med Dømmekraft.
Hvorfor
jeg blev ågrar.
^ ■
Paa dette Spørgsmaal har
Puk
søgt at give en saa alsidig
Besvarelse som mulig. Han har derfor henvendt sig med det
til en Række -offentlige Personligheder og faaet følgende Svar:
Hørup.
Fordi Agrarbevægelsen er en Opfordring til Militarismen
om at rejse paa Landet, og fordi den sandsynligvis vil gjøre
Kaal paa den. Desuden er A l b e r ti det nok ikke.
Åiberli.
Fordi H ø r u p vistnok ikke er det. Desuden mener jeg,
at min Plov vil skjære
ved
Bevægelsen. Sammen med S e c h e r
og
m e d
B o r c h s e n i u s som der Drittel im Bunde vil jeg altid
være rede til Kamp for Smørret og vort Landbrug.
Riis-Knudsen.
G-oeth e var det ogsaa, da han var Minister i Weimar.
For Resten har jeg i disse Dage oprettet en Elev-Planteskole,
der skal dirigeres af B r e d s t r u p og H e j b e r g . Der har
allerede meldt sig ikke saa faa Landvæsenselever.
Frederik Bajer.
Naar C a p r i v i og de andre Urostiftere i Evropa ser, at vi
allesammen gaar hen og bliver Agrarer, saa maa de da foi
Pokker kunne forstaa, at det er vores Mening, at n u skal de
holde Fred. Jeg har derfor sendt en Rundskrivelse saavel
til de evropæiske Magter i Integade som til samtlige andre
evropæiske Magter om m it Standpunkt.
Bjørnstjerne Bjørnson.
Jeg ær agrar, fordi den største samtidige er det. Alin
vælkænte beskedenhed forbyr Mig at nævne navnet hans.
\9