54 / 325
O Z 3 Q . S O m s t
il/t Skæbnens Slag bar ramt Oapr i vi :
Sin Hærlov holdt han ikke Liv i,
Trods al Veltalenhedens Kunst.
— I Fald man lod hans Forslag laide,
Han vild-e blytungt Ansvar kalde
Ned over Hovedet paa alle;
Men, som et spildt Guds Ord paa Ba l l e -
Lar s var hvert Argument omsonst.
Det hjalp kun lidet at forklare
For Tyskerne den store Fare,
Der trued’ dem med Last og Skam
Saavel fra N e v a e n som fra S e i n e n
Og særlig fra »die dummen Dånen«,
Der med en Rovlyst, lig Hyænen,
Vil farve Græsset rødt paa Plænen
Med Blod af stakkels, tyske Lam.
Selv Kejseren, der fra sin Throne
Drog ned til Rom for at forsone
Sig med St.-Peders Fiskedræt,
Kan ikke Tyskerne forfriske
Dermed, at alt gik som en Svedske;
Den hellige Fader hørtes hviske,
At der var ingen Ting at fiske
For Magten, som vil gaa for Ret.
En Rigsdag, som var ikke lutter
Begejstring over fler Rekrutter,
Slog Hær-Reformen glat ihjel.
Capri vi maatte dybtrørt takke
Og bad hvert Medlem om at pakke
Sig bort med Hat og Overfrakke
Til Vælgerfolket for at snakke
Med det om Kejserens Appel.
Nu maa Berlinerkancelliet
S^x Uger slide vældig i ’et
For at erobre Mængdens Gunst,
Saa en forøget Hær den skaffer
Til Værn mod Nemesis, der straffer
Blandt andet brudte Paragraffer.
— Med Manifester los man plaffer,*
Skjønt det er aabenbart omsonst.
aabnet i Jorden.
K i r k e g a a r d e n i L i nn é s g a d e .
(Frit efter »
Dannebrog
« af 4de Maj).
N aar man i disse Dage
gaar ind gjennem Porten i Linnés
gade Nr. 22 og passerer tre, fire
lyssky Existenser, omgivne af
sære, gamle Indfald fra Aar-
hundredets Begyndelse eller
endnu ældre, arriverer man til
en aaben, kjedsommelig Plads,
begrænset paa den ene Side af
Smørtønder, paa den anden af
et mægtigt Sammensmælteri.
En stor firkantet Grube er
Det er i denne Grund man under Udgrav
ningen er stødt paa en Mængde Processer og umenneskelige
Injurier. Der er ingen Tvivl om, at man her har en gammel
journalistisk Kirkegaard for sig. Gul, klæbrig Ælte er der
over alt. I Midten af Gruben, hvor der er Pløre og Smaasøer
af skident Grundvand, svømmer Liget af en vandet Theater-
»leder« sørgmodig om. Yi underkaster Undergraveren O s c a r
et af vore berømte I n t e r v i e w s .
Undergraverens Forklaring.
»Hvor længe har De gravet her?« spurgte vi ham aandfuldt.
»Det kan vel blive en tre, fire Maaneders Tid,« lød Svaret.
»Er det mange mærkelige Ting, De finder?«
»Ja, det kan De tro. Uhyggelige forhenværende Stand
punkter, forloren Lyrik, falmede Angivelser og Ligene af alle
mine Venner, som jeg senere har klædt af.«
»Hvor mange har De fundet af dem ?
»Et Par hundrede Stykker og saa denne Sag, De veed nok,
den om de to Ajaxer.«
»Er det ikke fælt at gaa dernede og rydde alt det gamle
Stads af Vejen?«
.. .
»Hm — jo! Et Par Arbejdere, bl. a. Victor, gik jo i Stykker
paa den forgangen Dag.«
»Blander anstændige Folk sig nu aldrig i Sagen?*
»Jo, de forbød jo Præmiegaaderne for os.«
Endnu et Blik henover den triste Grube, som mærkværdigvis
faar Lov at hvile i Fred.
Hos Avtoriteterne.
Hvad siger nu fornuftige Folk hertil? Vi henvendte os