90 / 325
B yen s Seværdigheder.
f t ------------------------------------f -----------------
--------------n —
-------n
"
1
_______________________
^
— — -------------------------- — ^ ■
-
i
3 — — - J
1 — U F
*
‘— r ~ 1 r
- — p j----------------------j L
u
I .
Meget frit efter J. B a g g e s e n .
Yndefuldt som en Kjærminde,
Straalerigt som Byens Gas
Er det Springvand, vi kan finde
Sprudlende paa Hø j b r op l ad s .
Publikum, som gaar paa Strøget,
Og Godtfolk, som gaar i Byen,
Er i lige Grad fornøjet
Ted det angeneme Syn.
Intet Sammenligning taaler
Med F o n t æn e n s Topfigur,
Og dens Vandrør overstraaler
Alt, hvad der i Norden duer.
Men en Fej!, vi dog maa sige,
Man ved samme finde vil:
Henne Uforlignelige
Er des værre — ikke til!
•
X x
1
d . l
0 3
r d . e l
3
e
i
til
Dannels af et katørpøliM Agrarparti.
Paa en Tid, da saavel Gaardejere, som Gaardfæstore ruster
sig til Kamp for deres Interesser, har ogsaa vi Jordfæstere
ment, at Øjeblikket var kommet til at paakalde Offentlighedens
Interesse for vor Jordefærd.
Naar vi udtrykkelig henvender os til hele Samfundet, sker
dette i Erkjendelse af, at Jordbruget altid har været en af
Landets vigtigste Indtægtskilder, og at det dog til syvende og
sidst er vor Stand, der bærer de andre og dermed Danmark.
Yi tror derfor at turde udtale, at det er i hele Samfundets
Interesse, at vi samler saa meget paa Kistebunden som muligt.
Det har altid vist sig, at, naar vi stod i Flor, saa stod ogsaa
vore Omgivelser i Flor, selv om det saa sort ud. Det er derfor
vor sikre Fortrøstning, at enhver fædrelandskjærlig Mand eller
Kvinde vil følge os som før og ikke lade sig skræmme af,
at vor Trivsel foreløbig maa ske paa deres Bekostning. Det
kommer igjen, som Manden sagde, han gav sin Gravso Flæsk,
og for øvrigt er det jo nu en Gang saa her i "Verden, at den
Enes Død er den Andens Brød.
Længe nok har vi gravet Grave for Andre! Længe nok
har Graverne været Klokkere! Længe nok har vi maattet nøjes
med at virke ved underjordiske Midler! Nu maa vi hanke op
•
i Sagen paa en anden Maade.
I I .
Motto:
Dette Plankeværk, her staar
Maa I lære kjende.
P. A. H e i b e r g .
A t Magistraten i vor By
Har vidst at vinde særlig Ry
For sine gode An l æg , har man mærket.
Men skjønnest er blandt dem et Rum
Sydøst for P o l y t e k n i k um ,
Og alierskjønnest her er P l a n k e v ær k e t .
I mange Aar har det boldt Stand
Og trodset baade Tidens Tand
Og vore vise Fædres Yisdomstænder.
Til nys af lutter Nidkjærhed
Man gav sig til at rive ned
Paa Plankeværket med vandalske Hænder.
Men herved Publikum erfor,
At Pa r k a n l æg g e t , som i Fjor
Af Magistraten ber blev arrangeret,
Alligevel var ikke nær
Saa kjønt som Plankeværket her,
Hvis Fald den pæne Udsigt bar skamferet.
Saa slog en Hoben Tømmermænd
De gamle Brædder op igjen,
Med nogle ny naturligvis forstærket.
Det skal vist vare mange Aar
Før Nogen atter understaar
Sig til at molestere Plankeværket.
Yore Udsigter er ikke lyse, navnlig i disse døde Tider.
Ligbrændingen har svedet slemt til os, og Ingen veed, hvor
nær ham er hans Ende. Store økonomiske Interesser staar
paa Spil, hvis vore Forhaahninger nu atter skal skrinlægges.
Længe har vi taalmodig baaret alt, hvad der blev lagt paa os.
Nu er det forbi!
Eigsdagen har ganske vist flere Gauge vist sin Interesse
for os ved at nedsætte Begravelsesudvalg, men paa Grund af
den endnu ikke bilagte Partistrid er alle de indbragte Forslag
hievne bisatte uden nogensinde at komme videre. Yi er langt
fra tilstrækkelig repræsenterede, skjønt mange Rigsdagsmænd
nærmest maa henregnes til vor Stand og ogsaa har vist sig
værdige til Ligbærer-Navnet ved at bære utallige Lovforslag til
Jorden. Yi maa derfor forlange fyldigere Repræsentanter.
Kunde vi blot af 100 Rigsdagsmænd vælge de 99, vilde vi
sikkert .faa Flertal.
Den ødelæggende Partistrid umuliggjør os imidlertid dette
for Øjeblikket. Som det bedste Middel herimod anbefaler vi
Dannelsen af et nyt, politisk Parti, der kan bekæmpe de to,
vi har i Forvejen.
I Henhold hertil indbyder vi derfor Enhver, hvem den
nuværende Tilstand er en Ligtorn i Øjet, til et Folkemøde i
»Kisten«. Oplysende Gravskrifter vil blive uddelte, og for-
skjellige trøsterige Taler, som vi stedse vil bevare i velvillig
Erindring, vil uanmodet blive holdte.
Andersen,
Petersen,
Jensen.
Graver.
Ligbærer.
Ligvognskusk.