48 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Baggård med retirader.
Selvom flere og flere huse
blev indrettet med wc'er, gik
det langsomt, og mange
steder måtte man fortsat
klare sig med lokummer
i gården. I 1940 var der
stadig 5000 natrenovations
beholdere i København.
Så sent som i august 2005 viste en optælling, at der
fortsat var ca. 6.500 boliger i byen uden eget toilet.
Nye miljøproblemer
Kloakeringen af kommunen var nu ved at være
fuldendt. Det gjaldt også yderområderne. Problemet
med at bortskaffe spildevandet fra byen var løst, men
et nyt problem opstod ved udløbene langs kysterne.
Det hang sammen med, at kysterne og havet nu fik
en ny funktion: friluftslivet. I 1918 blev der indført
weekender, et fænomen som var opstået i industrialis
mens hjemland England. Det gik ud på, at man holdt
fri fra lørdag middag og først mødte igen mandag
morgen. I København blev aktionerne for en såkaldt
"engelsk uge" introduceret af en række murere,
der aktionerede for øget frihed. Året efter blev der
indført arbejdsregler, som betød: 8 timers arbejde, 8
timers frihed og 8 timers hvile. Dermed var det muligt
at udnytte timerne sidst på eftermiddagen og om
aftenen til fritidsinteresser. I sommerhalvåret betød
det badning langs kysterne til sundet. I 1932 anlagde
man badestrand ved Bellevue - året efter ved Amager
Strandpark.
Badning var ikke et nyt fænomen. I mere end
hundrede år havde det været muligt at bade i havnen
fra forskellige badeanstalter. Den første badeanstalt
blev anlagt ud for Kastellet i 1785, og op gennem
1800-tallet blev der opført badeanstalter forskellige
steder i havnen. I Svanemøllebugten blev badeanstal
ten Helgoland anlagt i 1880'erne. Den blev i 1914
erstattet af byens hidtil største badeanstalt, der med
en facade på 130 meter og en længde på 360 me
ter dækkede et areal af vandet på over 14.000 m2.
Der var ganske enkelt tale om et af Europas største
søbade. Det var snarere et idrætskompleks end blot en
badeanstalt. Her var flere bassiner samt et stort sports
bassin på 20 gange 100 meter med plads til 4.000
tilskuere. På land var der opført en cykelstald med
plads til 500 cykler, så der kunne tages imod publikum
og sportsfolk, som strømmede til badeanstalten.
Men der var også andet, som strømmede i samme
retning: spildevandet fra de to kloakudløb ved Svane
møllen og Scherfigsvej. Allerede i 1920'rne blev man
opmærksom på problemet med disse udledninger så
tæt på badeanstalten. I de to somre 1926 og 1927
eksperimenterede man derfor med tilsætning af klor
til spildevandet inden udledningen til Svanemølle
bugten. Det blev først tilsat i fast form, men hurtigt
blev det erstattet af klor i flydende form. Formålet var
at desinficere spildevandet, så det ikke var sundheds
farligt for de badende. Det var kostbart og forbundet
med store gener for dem, der arbejdede på pumpe
stationerne. Der blev tilsat henholdsvis 7,5 kg klor og
9 kg klor pr. time ved pumpestationerne. Metoden
var uholdbar, og allerede i 1928 blev det anbefalet
af lukke badeanstalten. Det skete i 1931, samtidig
med at man anlagde den nuværende lystbådehavn i
bugten.51
Men dermed var problemet med kloakudløbene
ikke løst. Havnebassinerne voksede fortsat nord på,