52 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Kloakslam fra renseanlægget
kommes i forme for udstøb-
ning af slamkager. Formentlig
omkring 1940.
mangel på benzin gjorde nu anvendelsen af gas mere
rentabel. I 1941 blev anlægget ved Damhusåen derfor
udvidet betydeligt. For at kunne udnytte gassen bedre
opførte man en gasbeholder, hvorfra gassen blev ført
til Valby Gasværk.58
Efter eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 lukkede
gasværket. I dag bruges gassen lokalt på renseanlæg
get til varme- og elproduktion.
Ved Damhusåens renseanlæg blev der i 1949 udført
forsøg med at anvende slammet til gødning af græs
arealer for husdyr. Ved anlægget blev 20 kalve sat på
græs, der blev oversprøjtet med slam fra spildevandet.
Resultatet viste hurtigt en meget uheldig bivirkning.
Samtlige kalve fik bændelorm. Desuden spredtes bak
terier op til 400 meter væk fra de vandkanoner, der
sprøjtede slammet ud over arealet. Derfor besluttede
Sundhedsstyrelsen at nedlægge forbud mod over
sprøjtning og overrisling med spildevand.59
Industriens spildevand
Det var ikke kun husholdningernes spildevand og la
trin, der røg i kloakkerne. Også fra industrien kom der
spildevand. Mængden af spildevand herfra voksede
stadig, og i takt med den fortsatte teknologiske ud
vikling kom der flere og flere stoffer, kemikalier m.m.,
som også røg i kloakken.
Spildevandet fra udledningen ved Trekronergade
indeholdt en stærk farve, der skyldtes det kromholdige
spildevand fra garverierne, der lå i industriområdet
omkring Trekronergade.60
Andre kemiske stoffer begyndte også at dukke op i
spildevandet. Ved tekstilfremstilling var man omkring
1825 begyndt at anvende anilin-farvestoffer (tjære
stoffer). Da farvestofferne ikke er vaskeægte, blev
grundlaget skabt for tøjrenserierne. Til at begynde
med blev der anvendt det organiske opløsningsmiddel
benzol til tøjrensning. Det blev omkring 1870 erstattet
af benzin eller terpentin og fra omkring 1930 af op
løsningsmidlet triklorethylen. Sidstnævnte stof blev fra
dette tidspunkt vidt udbredt inden for industrien på
grund af dets evne til at affedte og rense. Ved frem
stilling af sæbe og rengøringsmidler havde brugen af
stærke syrer og baser mere omfattende konsekven
ser for kloakledningerne. Udledningen af syre, der
kunne nedbryde betonledningerne, førte til, at man i
1940'erne fik etableret særlige syre-neutralisatorer på
virksomhederne. Her ledes det syreholdige afløbsvand
gennem en brønd med kalkstykker. Når syren løber
gennem kalkmaterialet, bliver den nedbrudt og om
dannet til vand, kuldioxid og et kalksalt. Kalkmaterialet
skal derfor jævnligt suppleres eller udskiftes, og det
bundfældede slam fjernes.
Spildevandet fra husholdningen ændrede også
karakter. Mest markant fra 1940'erne hvor der blev
indført sæbe med sulfo. Det var manglen på råvarer
i Tyskland under 2. verdenskrig, som førte til, at man
her begyndte udviklingen af syntetiske sæber. Efter
krigen blev sulfosæbe udbredt i hele den vestlige ver
den. Men allerede i 1950'erne viste det sig, at sulfoen
skabte en meget synlig forurening, da der blev dannet
48