58 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R STY
R E D E
K L O A K K E R
anlæg. Først ud på efteråret, hvor der begyndte at
komme nedbør, kom søen op på normal vandstand,
og rensningen kunne for alvor sættes i gang.71
Kampen om Øresund
Igennem flere århundreder har Danmark og Sverige
været i kamp indbyrdes. Først kæmpede man om
Østersøen. Siden drejede det sig om Øresund, hvor
den lukrative Øresundstold blev opkrævet i Helsin
gør. Med industrialiseringen og urbaniseringen på
begge sider af sundet ændredes forholdet fra at være
arvefjender til at gå sammen mod en ny fælles fjende:
forureningen af Øresund.
Begge lande udførte en række undersøgelser af
vandkvaliteten primært af hensyn til fiskeriet. Fra
dansk side af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
og fra svenske side af Kungliga Fiskeristyrelsen. I 1955
blev der nedsat et svensk-dansk 8-mands statsudvalg,
der skulle samle oplysninger og komme med indstillin
ger til regeringerne omkring fremtidige koordinerede
undersøgelser af vandkvaliteten i sundet.72Hermed
blev grundlaget lagt for en samlet indsats over for
forureningen, der med den kraftige befolkningsudvik
ling på begge sider af sundet, ødelagde mere og mere
af bundforholdene.
Karakteristisk for Øresund er den betydelige vand
gennemstrømning. I gennemsnit føres ca. 30.000 m3
vand pr. sekund fra Østersøen nord på til Kattegat.
Det er denne kraftige gennemstrømning, der skulle
hjælpe med til af føre spildevandet fra kloakudløbene
bort. Vandværkschefen i Malmø Jerdén havde bereg
net, at der totalt blev udledt ca. 5-6 m3 kloakvand pr.
sekund. Der ville derfor være tale om en meget kraftig
opspædning af spildevandet. De meget omfattende
undersøgelser af strømforholdene i sundet viste en
række lokale forskelle, der påvirkede fiskeriet og om
sommeren badevandet. Strømforholdene varierer
meget. Der kan være modsatrettede strømme i form
af dybe havstrømme. Samtidig kan der være andre
strømretninger i overfladevandet, der er påvirket af
vindforholdene. Desuden er der roterende strømme i
Køge Bugt syd for København og Lomma Bugt nord
for Malmø.
Mens man fra dansk side lavede undersøgelser af
strømforholdene og spredningen af kolibakterier, blev
der fra svensk side lavet undersøgelser af bundforhol
dene i form af aflejring af slam i områderne omkring
kloakudløbene. Denne forskel i undersøgelsesmetode
kan forklares med bl.a. forskellen i strømforholdene,
hvor der i Lomma Bugten nord for Malmø er mindre
stærk strøm, som samtidig roterer. Dermed sker der en
større slamaflejring i denne del af sundet. Langs den
danske kyst skete ligeledes aflejring af slam omkring
udløbene. Ved samtlige kloakudløb havde aflejringen
kvalt vegetationen på havbunden. Samtidig viste un
dersøgelser et klorindhold på gennemsnitligt 4,27%o73
i overfladen i de områder på den danske kyst, hvor der
i sommermånederne blev tilsat klor i spildevandet af
hensyn til badningen.
Den stadig stigende bebyggelse langs den danske