Tryktårne på udløbsled
ningerne fra renseanlæg
Damhusåen. På Sjællands
broens pumpestation blev
spildevandet pumpet op i to
over 20 m høje tryktårne.
Tryktårnene skulle dels sikre,
at eventuel luft i vandet
blev frigjort og dels sørge
forat udligne pludselige
trykvariationer ved ændringer
i pumpeydelsen. Omkring
1970.
I forbindelse med anlæggelsen af renseanlægget
på Avedøre blev man allerede i efteråret 1965 op
mærksom på, at anlægget ville få en overkapacitet i
forhold til den forventede befolkningstilvækst i de seks
kommuner, der stod bag anlægget. Man besluttede
derfor at flytte grænsen øst på, så områderne med
separatkloakering blev tilsluttet Avedøre, mens de
fælleskloakerede områder blev tilsluttet Damhusåens
renseanlæg.70Samtidig blev afløbet fra Gyngemosen i
Gladsaxe Kommune tilsluttet renseanlæg Damhusåen.
Et varmt '68
Det var ikke kun på universiteterne rundt omkring i
Vesteuropa og USA, at det var varmt med flammende
taler under ungdomsoprøret i 1968. Også vejret var
varmt. Efter juni og juli, som var varme og regnfulde,
fulgte en usædvanlig varm august uden nedbør. Det
fik den vestlige del af Utterslev Mose til at ændre ka
rakter. Fra bunden begyndte der at skyde slamklatter
op til overfladen, og på ganske kort tid forvandledes
hele overfladen til et ca. 5 cm tykt lag slam, som på
grund af varmen gik i forrådnelse. En ulidelig stank
bredte sig ud over boligområderne, og der blev straks
slået alarm til sundhedmyndighederne, der kontaktede
afløbskontoret.
En hurtig indsats blev sat i værk, idet man ved hjælp
af net og skrabere forsøgte at samle slammet sam
men og få det ledt væk gennem overløbsledninger til
kloakledningerne. En motorbåd blev sat i søen. Båden
havde monteret seks propeller til at piske slamslaget i
stykker, så det var lettere at håndtere.
Årsagen til slamdannelsen var, at Gladsaxes rense
anlæg i Gyngemosen siden begyndelsen af 1950'erne
havde ledt renset spildevand ud i Utterslev Mose.
Selvom spildevandet var biologisk renset, indeholdt
det så store mængder af næringssalte, at der blev
skabt en kraftig algevækst. Når algerne dør, synker de
ned på bunden og danner et slamlag, der senere går i
forrådnelse. Spildevandet bestod desuden af afløb fra
de store industriområder i Gladsaxe. Det gav en kraftig
lugt i hele området. Udledningen fra renseanlægget
gennem næsten to årtier betød, at Utterslev Mose i
1968 var tæt på at være biologisk død.
Inden man kunne begynde en oprensning af mo
sen, måtte udløbet fra renseanlægget stoppes. Ved
anlæggelsen af nye kloakledninger blev spildevandet
ledt forbi Utterslev Mose og forbundet med de eksiste
rende kloakledninger, der fører spildevandet ned til
Renseanlæg Damhusåen. Dette anlægsarbejde var
afsluttet i februar 1970, og herefter kunne oprensnin
gen af mosen begynde. Vejrguderne modarbejdede
og forsinkede projektet. Der blev i vinteren 1969-70
bygget et renseanlæg. Her blev mosevandet pumpet
gennem en tretrinsrensning, hvor vandet blev befriet
for næringssaltene ved udfældning med aluminiums
sulfat. Anlægget kom sent i gang, idet søen frøs til is
omkring 25. november og var isdækket helt frem til
omkring 15. april. Sommeren blev usædvanlig tør, og
samtidig faldt vandstanden i mosen kraftigt, fordi der
ikke længere skete udledning fra Gladsaxes rense
5 3
K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S