FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T EN E
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
______
Bygning af Renseanlæg
Lynetten. 1975.
"Far, hvad er det nu for én, den store kønne brune?"
"Det er en overfladefisk fra Københavns Kommune,
men tag dig lidt i agt for den og omgås den lidt varligt,
for den kan være fyldt med gift, og så er den skidefarlig.
Der slippes nemlig tøndevis af gift herud i vandet.
Se, sådan var og er det nu. Snart bli'r det noget andet."
Det maleriske vers stammer fra et lejlighedsdigt, der
blev læst op fra talerstolen under rejsegildet på Lynet
ten den 28. april 1978.77
Anlæggelsen af Lynetten var et spektakulært
projekt. Det var dengang Nordeuropas største rense
anlæg, og presseomtalen var betydelig - både under
byggeriet og
i
de første år af anlæggets drift. Medier
ne interesserede sig især for epoxy, der skulle bruges
til overfladebehandling af de store betonbassiner.
Arbejderne fandt det for risikabelt at arbejde med det
giftige materiale og protesterede voldsomt.
Byggeriet nåede op på en samlet pris på hen imod
en milliard kroner. Det blev finansieret af Københavns
Kommune sammen med syv andre storkøbenhavnske
kommuner, der hver bidrog med et beløb svarende til
deres forholdsmæssige interesse i anlægget. Anlæg
get kunne tages i brug i april 1979, som forudsat i den
dansk-svenske Øresunds-overenskomst.
I forbindelse med planlægningen af Lynetten - hvor
der skal opføres en iltfabrik til renseprocesserne - blev
en driftsingeniør sendt på studietur til USA. Her havde
man siden 1960'erne brugt ren ilt i spildevandsrens
ningen. Der var tale om det første rensningsanlæg i
Europa med indblæsning af ren ilt. Under de rigtige
forhold betød det en mere stabil rensning og bedre
slamforhold end ved de traditionelle biologiske rense
anlæg.78
Iltfabrikken kunne producere lige så meget ilt, som
der i forvejen blev fremstillet i hele landet. Når man
valgte at anlægge egen iltfabrik, hænger det først og
fremmest sammen med, at det ville være for dyrt og
usikkert at købe ilten fra eksisterende fabrikker. Des
uden er der ikke behov for sammen renhed af ilt, som
fremstilles på de eksisterende fabrikker, hvor renheden
er på 99,5%. Til brug for iltning af spildevandet er det
tilstrækkeligt med en renhed på 98%. At øge rensnin
gen de sidste
1
1/
2
% koster lige så meget som de første
98%, hvorfor der var basis for at have egen iltfabrik.
Spildevandsbassinerne, de såkaldte primær- og
sekundærtanke, rummer tilsammen 120.000 kubik
meter, svarende til 45 internationale svømmebassiner
på 50 meters længde. Dertil kommer iltningstankene
og tankene til slamopbevaring. Udløbsledningerne,
der leder vandet ud i Øresund efter rensningen, er så
store, at en lille bil kan køre inde i hver af dem.
Kapaciteten er på ca. 290.000 kubikmeter spildevand i
døgnet i tørt vejr, og noget større i regnvejr.
Alle renseprocesserne bliver styret af et dataanlæg
med programmering, der er skræddersyet til opga
verne. Alle informationer samles i kontrolrummet.
Herfra overvåges foruden Lynetten hele kloaksystemet
med et halvt hundrede pumpestationer, fordelt på fire
distrikter med hver deres hovedpumpestation.
5 8