Renseanlæg Lynetten og
Renseanlæg Damhusåen
efter ombygning til nærings
saltfjernelse. Ca. 1996.
Undersøgelse af muslingers
indhold af tungmetaller.
Søjlerne viser kviksølv
koncentrationen i årene
1976, 1977 og 1985.
Mange bække små
Den røde lampe begyndte at blinke på skærmen. En
rude poppede op med besked om, at den ene motor
i slambehandlingsanlægget kørte uregelmæssigt. Da
maskinmesteren kom over i bygningen, kunne han
høre en voldsom dunken fra stemplerne. Motoren blev
standset og åbnet. En fed belægning havde sat sig på
stempelhovederne. Belægningen blev skrabet af og
sendt på laboratoriet.
Belægningen på stemplerne viste sig at være
siloxaner, der er en silicium-forbindelse på dampform.
Den indeholder kulstof. Ved afbrænding i motorerne
udfældes det som fast stof, som sætter sig på topstyk
ker og andre steder i stemplerne. Næste spørgsmål var
derpå - hvor kommer det fra?
Siloxaner er grundsubstans i parfumer fx i deodo
ranter og i duftkugler til wc'er. Ved bad og toiletskyl
føres stoffet med kloakvandet til renseanlæggene.
Under højt tryk og høje temperaturer på 600° C ska
bes den uheldige proces, som ødelægger motorerne i
anlægget. Fænomenet er forholdsvis nyt her i landet,
mens det på europæisk plan har været kendt i en år
række.
Det er således ikke kun cykelstyr og andre store
genstande, der kommer på tværs og skaber proble
mer, når spildevandet når frem til renseanlæggene.
Også mikroskopiske ting som siloxaner kan give pro
blemer. Et velkendt problem, der kan påvirke medar
bejderne på renseanlæggene, er resistente bakterier
°g antibiotika. De kommer fra sygehusene og i mindre
grad fra boligområder. Mennesker i behandling udskil
ler i nogle tilfælde helt op til 90-95% af det anti
biotika, der indtages. Det ender derefter i kloakken.
Derved skabes resistente bakterier, som er vanskelige
at behandle med antibiotika. De resistente bakterier
kan spredes til fisk og andre dyr og ender måske på
middagsbordet. Fra sygehusene udledes desuden
cellegifte fra kræftbehandling samt radioaktive stof
fer, der kan skabe hormonforstyrrelser hos fisk. Også
andre dyr og planter bliver påvirket.94
Ny udgravningsteknik
Siden nedlæggelsen af de første kloakledninger var
dette sket ved udgravning i fuld længde og ned til
6 meters dybde overalt i byen. En fremgangsmåde
der var bekostelig og samtidig gav en række trafikale
gener i de berørte gader. I vinteren 1951-52 blev en
ny metode taget i brug. Baggrunden for arbejdet var,
at Carlsberg Bryggeriet på dette tidspunkt foretog en
større udbygning af deres produktionsanlæg, hvor
for der var behov for en ny kloakledning til at fjerne
spildevandet. Kloakken skulle løbe under Sønder
Boulevard og forbindes med den eksisterende hoved
kloakledning i Enghavevej. I stedet for at grave hele
strækningen op valgte man at presse rørene frem
nede i undergrunden. Metoden - tunnelering - havde
tidligere været benyttet i mindre omfang med cirkulæ
re rør, men her var der tale om spidsbundede kloakrør.
Kloakrøret skulle føres i 6 meters dybde, og på stræk
ningen blev der gravet tre dybe skakte, hvorfra arbej-