74 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P UTE R STY
R E D E
K L O A K K E R
Bag kulisserne
Livet i kloakkerne
"Da jeg startede i 1947, havde vi de store
kloakker,hvor vi gik inde i dem og rullede slammet
ud med trillebører. Vi var et sjak på en 10-12 mand.
Dengang vidste vi ikke så meget om de farer, der var
der. ... Når vandet stod stille, var detjo råddent. Men
det gjorde ikke noget, før vi kom ind og rodede i det.
Så kom svovlbrinten løs, og så var fanden løs. For når
man kommer ned i svovlbrinte, bliver sanserne sløve
de. Det erjo en stærkt gift, og så drysser man sgu om.
Men i begyndelsen, når vi hørte folk snakke mærke
ligt, og når de gule knapper på tøjet pludselig blev blå,
som om de var forbrændt, så var den gal, og så gik vi
op. Men senere har man fået nogle meget følsomme
instrumenter, som afslører farerne." "
At kravle ned i en kloak - at arbejde med spildevand
- er ikke et ufarligt job. Bevidstheden omkring ar
bejdsmiljø og de sundhedsmæssige farer er af relativ
ny dato. Den personlige hygiejnes betydning for at
undgå smittefarer er også ny. I de første hundrede år
af kloaksystemets historie var der ikke nogen særlig
viden om dette.
"Vores rengøring var meget sjov derude [i skurvog
nen], for vi havde en skurmand. Flan sørgede for at
holde skuret rent og at værktøjet var i orden. Han
skulle sørge for, at der var vand, så vi kunne vaske os.
Så han gik ind hos naboen og lånte vand. Der var ikke
noget med, at vi selv havde vand. Hvis vi var fire mand
i et skur, så havde han en spand, som vi kunne vaske
os i alle fire. Og det var om at komme først, for ellers
var vandet fedtet.
"v00
Denne holdning til renlighed var ikke et særligt kende
tegn hos kloakarbejdere. Det var den almindelige
holdning i hele befolkningen. Man havde ganske
enkelt et helt andet syn på personlig hygiejne den
gang. I 1857 blev det besluttet at indføre vandfor
syning, og dermed blev det lettere at blive vasket og
tage bad. Men udviklingen skete uhyre langsomt.
Til at begynde med nøjedes man med etagevask om
lørdagen. Selvom der blev indrettet badeforhold på
arbejdspladser, er der eksempler på, at de slet ikke
blev benyttet. I 1898 blev der fx indrettet en bruse
badeanstalt ved latrinstationen på Kløvermarken, hvor
personalet kunne tage et bad efter at have arbejdet
med latrinen. Badeanstalten havde kapacitet til, at
hele arbejdsstyrken på 150 mand kunne få bad efter
arbejdet. Men da den stort set ikke blev benyttet, blev
den nedlagt i 1904. I stedet blev der indrettet et min
dre baderum, som dog heller ikke blev benyttet.
Først langt op i 1900-tallet blev der en øget bevidst
hed om smittefarerne og den personlige hygiejne, og
i dag er der strenge krav til indretningen af omklæd
ningsrum og badefaciliteter. Med dobbelte omklæd
ningsrum, et til privat tøj og et andet til arbejdstøjet,
hvor man går gennem baderummet, når man skifter
fra arbejdstøj til privat tøj.
7 0