78 / 109
FRA
ST I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
oppe på gaden. For at kunne reparere og føre tilsyn
med kloakkerne under vand samt I bunden af de store
kar og bassiner på renseanlæggene er der kloakarbej
dere, som har taget en dykkeruddannelse. Arbejdet er
ikke for sarte sjæle:
"Jeg skulle dykke i lort. Det var varmt at gå ned I, og
det blev hurtigt helt mørkt. Der var en masse rør, som
jeg skulle passe på. Jeg skulle mase mig ned. Det var
svært at bevæge sig rundt. Jeg måtte sådan langsomt
træde mig frem. Der var meget lidt plads mellem alle
rørene. Det var lidt ulækkert. Hvad hvis jeg kom i
klemme, eller slangen satte sig fast
?
Det ville ikke være
så godt.
-
Men jeg kom da op igen. "W4
På renseanlæggene og pumpestationerne er proces
serne i dag mekaniserede. Et af de sidste områder,
der blev automatiseret, var risteanlæggene, som
spildevandet passerer først. Her bliver alle de ting, der
sætter sig på ristene, trukket op med mekaniske river.
Dette var tidligere manuelt arbejde, hvor arbejderne
stod med river og rensede ristene. Det skete i tæt
kontakt med det usunde spildevand og i eget arbejds
tøj og egne sko - hygiejnen var ikke særlig høj. Da de
færreste gjorde brug af badefaciliteterne, betød det,
at de gik direkte hjem fra arbejdet med det snavsede
arbejdstøj. Om de tog bad og skiftede tøj, når de kom
hjem, kan der kun gisnes om.
Hvordan arbejdsforholdene i kloakkerne har været
i de første 50 år op gennem 1800-tallet, har vi ikke
Ved inspektion af mindre
ledninger iføres kloakarbejde
ren remme, så han med reb
kan trækkes ud af kloakken.
Omkring 1960.
meget kendskab til. Problemer med udgravningen af
den første tunnel under havnen er en enlig svale. Her
fra har vi kendskab til, at indsivende gasarter skabte
midlertidig blindhed hos arbejderne, og dermed store
vanskeligheder med byggeriet. Selve arbejdet i kloak
kerne med rengøring og reparationer er kun sparsomt
belyst.
Fra Paris findes derimod undersøgelser af arbejds
forholdene i 1800-tallet. Her fik kloakarbejdernes
fagforening udarbejdet en række rapporter, der viste
stor udbredelse af dårlig ryg, tilskadekomster ved fald i
de dunkle kloakker samt forgiftning ved bid fra skolo-
pendere og edderkopper, som lever i brøndene ned til
kloakkerne. Desuden kan bid fra rotter overføre smit
tefarlige sygdomme. I 1900-tallet blev man desuden
opmærksom på smittefaren fra urinen fra syge rotter.
Den såkaldte Weils syge, der kan føre til lammelse og
dødsfald. I 1903 kom der en rapport, som påviste høj
dødsratefor kloakarbejdere. I perioden 1886-1894
døde 1,8% af de ansatte kloakarbejdere. Dette tal var
i perioden 1894-1900 steget til 2,5% og 1900-1903
til 3,6%. Lungeinfektioner, primært tuberkulose, var
også udbredt, og her var kloakarbejderne overrepræ
senteret på grund af spredningen af tuberkelbakterier
gennem spildevandet.105
Arbejdsmiljøet forbedres
"Ser man på de spørgsmål, der har været rejst i de
senere år om helbredsspørgsmål i forbindelse med
kloakarbejde, er det min holdning, at folk ikke må
74