Previous Page  76 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 76 / 109 Next Page
Page Background

FRA

ST I NKENDE

R ENDE S T ENE

TIL

C O M

P U T E R S T Y

R E D E

K L O A K K E R

Oprensning af kloak med

spandetræk ved Ingerslevs-

gades pumpestation i snevejr.

Metoden var skånsom mod

kloakkerne, men tidskræven­

de. Den blev anvendt helt op

1980'erne. I dag er den afløst

af højtryksspuling.

Sundhedsfarerne

Der er en række sundhedsmæssige risici forbundet

med at arbejde med spildevand i kloakkerne og på

renseanlæggene. Man kan få gener på hud og slim­

hinder samt diarré og kvalme. Desuden kan der opstå

forgiftninger og infektioner, som i værste fald kan

påvirke lungefunktion og centralnervesystem.

I overfladen af spildevandet dannes de såkaldte

aerosoler, der ofte har form af vandtåger. Aerosoler

er små bitte vanddråber, som frigøres, når der plaskes

i vandet. Aerosolerne indeholder en række mikro­

organismer som fx bakterier, vira og svampe. De kan

trænge ind i øjne, næse og mund og dermed videre

ind i kroppen. En af de alvorlige, men dog sjældne

sygdomme, er Weils sygdom. Der skyldes en særlig

bakterie, som bl.a. udskilles i urinen fra syge rotter.

Den starter som symptomerne for influenza, men

kan i sjældne tilfælde være livstruende. Sygdommen

behandles i dag med penicillin.

Tidligere var børnelammelse (polio) meget ubredt

ved spredningen af virus gennem urin og afføring, der

røg i kloakken. Af andre sygdomsbakterier i kloakken,

er stivkrampe og smitsom leverbetændelse.

Ved siden af de smittefarlige bakterier er der et

uoverskueligt antal kemiske stoffer og produkter,

der via spildevandet passerer i kloakkerne. En meget

udbredt gruppe kemikalier er de organiske opløsnings­

midler, der for alvor kom frem i 1930'rne. Det er bl.a.

sprit, acetone og terpentin, der bruges til rensning og

affedtning. De bruges inden for metalforarbejdning,

lakering og tøjrensning. De har ligeledes fundet stor

udbredelse i de private husholdninger. Også anvendel­

sen af radioaktive stoffer på sygehuse og i laboratorier

har givet anledning til bekymring hos kloakarbejderne.

I dag er de fleste af disse stoffer erstattet af mindre

farlige stoffer. Samtidig er det blevet forbudt at hælde

kemikalier i kloakken.

Foruden opløsningsmidler findes der også tung­

metaller i spildevandet. Kviksølv og krom i spilde­

vandet optræder på dampform og kan blive optaget

i lungerne. Krom var især udbredt i spildevandet fra

garverier, hvor man begyndte at bruge krom i garve-

processerne i 1880'erne. Det sidste garveri lukkede i

1986. Kviksølv bliver brugt i kloralkalifabrikker, hvorfra

der ved uheld kan ske udslip til kloakken. I en periode

blev flydende kemikalieaffald kørt til et udpumpnings­

tårn på Amager, hvorfra det blev udledt i Øresund.

Den stærke lugt af rådne æg, som spildevand kan

give anledning til, skyldes de mange svovlbakterier,

som danner svovlbrinte under forrådnelsesproces­

serne. Svovlbrinte har nogle lumske egenskaber. Ved

indåndingen af større koncentrationer bliver lugte­

sansen lammet og ved indånding i længere tid lammes

hjernens åndedrætscenter og dermed vejtrækningen.

Resultater bliver død ved kvælning.

Arbejdet i kloakkerne

"I kloakken kan man se, hvad dem overjorden går

og laver. Fra krigens slutning og op til begyndelsen af

60'erne kom der mange aborter og enkelte fuldbårne

7 2