9 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R ST Y
R E D E
K L O A K K E R
Et samlet kloaksystem
"Dengang blev ledningerne muret, og de erjo smuk
ke. Virkelig smukke. De ingeniører, der lavede de led
ninger, vidste godt, hvad de gjorde. De vidste, at hvis
ledningerne skulle holde sig rene, skulle vandet have
en bestemt hastighed, så de lavede ledninger, der var
formet som æg med den spidse ende nedad. Så lige
meget hvor meget vand, der var i ledningerne, holdt
det altid samme hastighed.
Nede ved Enghave Plads er der en hjælpeledning
lavet af marmorfliser og med overfaldskanter af granit,
som er helt polerede. Det var håndværk dengang. Det
er nogle gange ligesom en kirkebygning."
1
Sådan beskriver tidligere kloakarbejder Helge Hansen
det underjordiske system af kloakker, der blev sat i
gang for 150 år siden. Den 26. oktober 1857 blev det
besluttet at tage det første skridt til et samlet kloak
system for hele København med nedgravede kloakker
til erstatning for de åbne rendestene. Etableringen
af et kloaksystem var del af en tretrinsraket. Inden
havde man nemlig besluttet at anlægge moderne
vand- og gasforsyninger. I løbet af 50 år blev der søsat
en række store anlægsarbejder, der for alvor ændrede
København. Hidtil havde byen været lille og trang.
Den lå klemt inde bag voldene med åbne rendestene i
gaderne, vandpumper i gårde og på pladser - og det
hele sparsomt oplyst med tranlamper. Nu blev den for
vandlet til en moderne metropol med rindende vand,
elektrisk belysning, jernbaner, sporvogne og under det
hele et vidt forgrenet net af kloakledninger, der ledte
spildevandet ud af byen. Først til byens kanaler og
havn og siden ud i Øresund. Kloaksystemet udgjorde
sammen med vandforsyningen og gasforsyningen
centrale dele af infrastrukturen, som havde betydning
for industrialiseringen. Hvor industrien tidligere var
placeret ved naturlige vandløb, blev man nu uafhæn
gig af naturen og kunne placere virksomheder mange
flere steder, tættere på arbejdskraften, markedet og
kapitalen.
Nedgravede kloakledninger var ikke et nyt fæ no
men. De havde været kendt siden antikken. I adskillige
af de bevarede ruinområder fra antikkens Grækenland
og Romerriget kan man se rester af kloakker og vand
ledn ing e r-og endog toiletter. Også i København har
der været nedgravede kloakker før 1857. Et prægtigt
eksempel herpå var den store murede kloakledning,
der så dagens lys under udgravningen til metrostatio
nen på Kongens Nytorv i 1996-97. Ledningen er fra
begyndelsen af 1600-tallet. Den førte spildevandet fra
de omkringliggende gader ud gennem volden til vold
graven. Og det var netop den form for kloaksystem,
der fandtes i byen frem til 1857. Enkelte spredte
kloakledninger, der sammen med åbne rendestene
ledte vandet bort. Hvor kloakker og rendestene havde
udløb i havnen, var der bygget såkaldte slamkister til
opsamling af sand og slam. Foruden kloakledninger
var der vandledninger, der førte vand fra de omkring
liggende søer ind til pumpebrønde forskellige steder i
byen, hvor man kunne pumpe vandet op med hånd
kraft. Der var også et såkaldt trykvandssystem, som
6