FraStinkedeRendesteneTilComputerstyredeKloakker

FRA

S T I NKENDE

R ENDE S T ENE

TIL

C O M

P U T E R S T Y

R E D E

K L O A K K E R

Alt spildevand fra husholdningerne

blev hældt i rendestenen.

Det viste sig, at være 253 kældre. Bag optællingen

stod politidirektør Cosmus Bræstrup, der var en ivrig

tilhænger af et moderne kloaksystem, og som deltog

aktivt i debatten. Han benyttede derfor denne lejlig

hed til at sende alle sine betjente ud for at optage

rapporter, som derefter blev overdraget til byens magi

strat.5

Byens vandforsyning blev blandt andet leveret fra

Emdrup sø, som var en af springdammene. Vandet

blev under tryk ledt ind til byen i nedgravede træ

render og udhulede træstammer. Samtidig blev der

leveret vand fra søerne uden for byen: Peblinge Sø,

Sortedams Sø og Skt. Jørgens Sø. Vandet fra disse

søer var ikke under tryk, men blev ledt ind til pum

pebrønde forskellige steder i byen, hvor det derefter

kunne pumpes op. Drikkevand i moderne forstand kan

man ikke kalde det. Der var snarere tale om et levende

vand, idet vandet indeholdt myggelarver, salamandere,

haletudser og andre smådyr. Foruden disse større syn

lige genstande var der det langt farligere og usynlige,

nemlig bakterier. Om sommeren var vandet lunkent

med en temperatur på 16-18° C.

Sammenblandingen i undergrunden af drikkevand

og latrin gav grobund for et frodigt liv af smådyr og

bakterier. Samtidig skabte det en spirende debat om

byens sanitære forhold. Der blev en stigende bevidst

hed i befolkningen om renovationsforholdene. Den

var afledt af de mange smittefarlige sygdomme, som

opstod i storbyerne. Debatten var kommet i gang i

1840'erne, og med koleraens hærgen i 1853 blev der

sat endnu mere fokus på problemerne.6 Ingeniøren

Ludvig August Colding og kemikeren Julius Thomsen

påviste i 1853 sammenhængen mellem antallet af ofre

for koleraepidemien og de dårlige sanitære forhold i

byen. Undersøgelserne omfattede poreluftmålinger

af vandet i relation til jordbundsforholdene.7 Deres

hypotese var, at det var afdampninger fra fyldlagene i

jorden, som via luften spredte smitten. Baggrunden for

denne teori om smittevejene var den lægevidenskabe

lige miasme-teori. Den viste, at de skadelige miasmer

spredtes i luften gennem støvet og stanken.8

Op gennem 1800-tallet havde den store

befolkningsstigning sine rødder i det foregående

århundrede. Mens 1600-tallets Europa var hærget af

lange udmarvende krige, var der færre krige i 1700-

tallet, og for Danmarks vedkommende indledtes den

hidtil længste fredsperiode i landets historie med af

slutningen af Store nordiske Krig i 1720. Befolknings

tallet steg stødt og roligt med omkring 4 0 % primært

som følge af stigende levealder og et samtidigt fald i

fødselsdødeligheden. De stormagtskrige, der foregik

i Europa, og som Danmark var uden for, betød vækst

i efterspørgslen på varer og transport for det neutrale

Danmark. Først med inddragelsen i Napoleons-krigen

i slutningen af 1700-tallet blev landet trukket ind på

krigsscenen.

Med tabet af flåden til England i 1807 og stats

bankerotten i 1814 var der økonomisk stagnation i

årtierne, der fulgte. I slutningen af 1820'erne steg

kornpriserne på det internationale marked på grund